Tag-arkiv: typisk

Argh, hvor typisk!

image

Argh. Jeg havde fundet en opskrift på de sødeste hæklede hjemmesko. Jeg har faktisk sukket over dem længe! Da Woolspire så sponsorerede det lækre uldgarn, vidste jeg at de skulle bruges på sådan et par.

Da jeg var færdig med denne ene ville jeg lige prøve den på Matti inden jeg ville gå igang med den anden og det var måske egentlig meget godt – for den passer overhovedet ikke. Øv!!

Opskriften fandt jeg hos GarnGrammatik (opskriften finder i her) og de er sgu bare så søde. Hun har skrevet at de var lidt små i størrelsen, så jeg valgte at bruge en nål der var halvanden gang større – men det var desværre ikke nok.

Så nu kan det altså lægge i hækle kassen og skamme sig lidt – indtil jeg finder noget andet at lave med det garn. Måske en anden opskrift på hjemmesko?

Indtil da har jeg lige et andet projekt jeg kan lege lidt med.

Det kører bare..

Jeg vil rigtig gerne blogge – og jeg har ret mange ting jeg gerne vil vise jer og fortælle jer! Men det hele har bare lige været ret træls og uoverskueligt, så bloggen har været nedprioriteret (og det er selvfølgelig sådan det skal være). Men Matti er dejlig nem; han hygger om dagen og sover for det meste om natten, så jeg tror umiddelbart ikke man kunne bede om mere på det punkt. Men det er som om vi ikke er færdige med de (skide) læger endnu – og det er det der fylder!

11Sidste mandag var vi jo nede og få klippet tungebåndet; det var et simpelt indgreb og noget vi ’selv havde valgt’. Men i løbet af ugen begyndte han at få rigtig mange knopper og noget betændelseslignende i ansigtet. Vi tog derfor til lægen torsdag, som gav os noget creme vi skulle smøre med – og så skulle det gerne blive bedre. Lægen vidste dog ikke hvad det var. Over natten blev det endnu værre og jeg besluttede mig for at ringe til lægen fredag morgen. De ville gerne se os, så vi tog et smut derned igen. Lægen synes det var mærkeligt at der ikke var nogen bedring, så derfor vurderede han at Matti skulle have antibiotika, for at få bugt med det. Han sagde at det skulle blive mærkbart bedre i løbet af weekenden – og vi fik så en tid til kontrol tirsdag (igår), hvor det gerne skulle være på vej væk.

I løbet af weekenden blev det så ikke bedre, tværtimod. Så vi tog til vagtlægen søndag aften (når lægen havde sagt at det skulle blive bedre i løbet af weekenden, men var blevet værre – blev jeg i tvivl om det var den rigtige behandling vi havde gang i). Vagtlægen sagde at vi skulle give det tid, men hvis Matti ændrede adfærd eller fik feber skulle vi selvfølgelig reagere. Bedre at ringe en gang for meget end en gang for lidt.

Så var vi så til kontrol igår, hvor sygeplejersken tydeligt kunne se at det var blevet værre. Det har spredt sig til halsen nu også og han har fået lidt mere betændelse ved ørene. Hun havde en læge indover, for at høre hans vurdering og han synes umiddelbart at det lignede noget stafylokok-værk – så nu har vi fået noget andet medicin til det. Vi har nu en kontroltid på fredag og jeg håber fandmer at det er på vej væk!!

Så det kører bare. For helved altså! Heldigvis kan man sige at Matti ikke er mærket af det. Det klør ikke på ham og han er som han plejer – heldigvis altså! Men jeg bekymrer mig jo. Min lille pus skal jo ikke fejle noget! Og så bryder jeg mig ikke om at lægerne ikke ved hvad det er. Jeg prøver virkelig (altså det gør jeg!!) at tage det med oprejst pande, men jeg synes det er så svært og mine følelser sidder så meget uden på tøjet. Nu synes jeg umiddelbart vi har prøvet nok.

Oveni det her, så har ‘fodringssituationen’ også fyldt rigtig meget. Jeg er gået fra ikke at ville bruge brik, til at beslutte at bruge flaske, til at han pludselig gerne ville tage mit bryst – og jeg så ville supplere op, til at jeg nok ikke havde nok mælk (eller at der var nok næring), til at jeg besluttede mig for at flasken nok var bedst.. Til at snakke med lægen og så vælge at malke ud og give flaske.. Og nåja, så var der mistanke om svamp eller brystbetændelse. Jeg har været (og er) ret så forvirret i mit hoved, så det får i lige i et andet indlæg.

BOOM, sagde det

Hvor mange gange skal noget ske før man har en tradition? 2 gange? I så fald, så er det vidst blevet en tradition at min have ikke skal overleve nytårsaften. Suk. Jeg har skrevet et par gange at haven var hårdt ramt (igen) i år, da der skulle fyres nytårskrudt af (link). Sådan går det vidst bare, når man har inviteret en masse gutter?

10454330_10152978964938899_6162487751477059972_n10414387_10152978965213899_1245142881037555122_n De havde fået fat i et eller andet fusk (what do I know) og det skulle de selvfølgelig have brændt af. Hjemmefra havde en af kammeraterne så prøvet at fyre noget af det af, men det havde resulteret i at holderen (der skulle bruges) var sprunget i luften. Allerede der burde man tænke at det var en dårlig idé, men nejnej. Derfor skulle de jo finde på en anden måde at få fyret det lort af.. Så de gravede i haven istedet, så holderen (resten af holderen) kunne stå fast der – det virkede åbenbart om en god idé, for den skulle jo gerne op i himlen! Indtil det sagde BANG! For det resulterede i at fyrværkeriet altså ikke steg op i himlen som planlagt, men sprang på jorden .. Midt i min græsplane. Som om det ikke var nok at prøve det én gang, så gjorde de det lige en gang mere. Hvilket så resulterede i et endnu større hul.

Udover det store hul – som de snakkede om kunne blive en fantastisk sandkasse (midt i haven!!) – så fik de også skudt nogle kanonslag af, så der er flere steder i haven hvor græsset er forsvundet. Jojo, jeg tror drengene hyggede sig.

IMG_2739 IMG_2740Jeg var lige ude og kigge igår  – og jeps, hullet er der stadig og jeps, hullet er stadig kæmpe. Og det ser faktisk endnu værre ud i dagslys! Sådan nogle møgaber, haha. Men hvis vi nu har vennerne til at hjælpe i haven til foråret igen i år – så ved jeg da hvad de kan fikse.

———————————————————————————————————
FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOKBLOGLOVININSTAGRAM

Nu med vinterpels!

Jeg tænkte at det var aalt for længe siden jeg havde vist billeder af pelsbørnene herhjemme. Egentlig så hader jeg at tage billeder af dem (altså sådan nogle billeder her), for de bliver altid så vildt dårlige – og disse er ikke en undtagelse. Men det holdte mig altså ikke tilbage alligevel.

IMG_0388Hvis det stod til dyrene, så skulle alle billederne se nogenlunde sådan her ud. Vitaminpasta på mavsen og så kan jeg ellers gøre hvad jeg har lyst til.. Men det dur jo ikke; det bliver billederne ikke spor gode af!

IMG_0381 IMG_0380

IMG_0377 IMG_0374
Så istedet forsøgte jeg at tage individuelle billeder af de kære små. Men åh, hvor er det svært og hvor er det ærgerligt at billederne er så utydelige! Men i skulle bare prøve at tage billeder af dyr, som egentlig mest er interesseret i det vitaminpasta jeg fægter rundt med. De gider jo ikke alt det billede pjat, men jeg kan fastholde dem en lille smule med pastaen.

IMG_0385Egentlig vil jeg bare lige vise jer Mailos finefine (fine!) vinterpels. Jeg elsker den; han bliver altid så lækker bamset når det bliver vinter. Den bliver flere centimeter lang og meget blødere end den plejer at være – samtidig ser han også pludselig så kæmpe stor ud. Rofus derimod er også så småt ved at få sin vinterpels, men han ser bare mere robust ud end Mailo.

———————————————————————————————————
FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOKBLOGLOVININSTAGRAM

Lidt om sygdom og lidt om ynk

largeKender I det når tiden bare forsvinder alt for hurtigt? Den her uge er forsvundet for mig, virkelig. Det bliver lidt et ynke indlæg, men dem skal der vel også være plads til. Jeg satser altså på at de næste par indlæg er lidt mere positive; men det er bare svært at skrive et positivt indlæg når man mest af alt har lyst til at skrive om hvor træls og uretfærdigt det hele lige er lige nu (åh, de kære graviditetsgener og graviditetshormoner).

Det skyldes udelukkende min (åndsvage) krop – som på ingen måde har ville samarbejde. Som jeg skrev i mit tidligere indlæg (fra i mandags), så havde jeg det underligt og ville hoppe tidligt i seng. Så sandt som jeg frygtede, så endte jeg med at ligge syg tirsdag og onsdag; hvilket betød ingen arbejde til mig, men en masse timer på sofaen og i sengen.

Så tog jeg på arbejde torsdag; men både torsdag og idag har virkelig trukket tænder ud. Jeg har så ondt i min ryg og i mit bækken at jeg – uden at lyve – kunne tude over det! Det er så skide uretfærdigt at det jeg bedst kan holde til er at ligge ned, nu jeg gerne vil lave en masse. Claus er en darling og hopper og danser, så jeg kan slappe af i kroppen.. Men ih, jeg VIL jo gerne hjælpe?

Så nu har jeg besluttet mig for at jeg vil bruge lørdagen på at slappe af og passe på min krop (det siger Claus jeg skal). Jeg tror måske jeg skal blive liidt bedre til rent faktisk at lytte til min krop; det er bare svært når man er en stædig en som mig. Så jeg har nogle småprojekter herhjemme, som jeg lige kan få lavet.. og det er jo egentlig fint nok. Blandt andet har jeg taget billeder af fisens værelse, som jeg GLÆDER mig til at vise jer!

Rofus, den lømmel!

For nogle dage siden postede jeg en video på facebook af min Rofus ‘in action’ og i skulle da ikke snydes. Så enjoy!

Jeg ville så gerne skrive at Rofus bare er SÅ dum, men han er jo egentlig ikke dum. Han er irriterende klog – altså, for klog! Så klog at jeg nogengange ikke kan udtænke hans næste plan før han har udført den. Så istedet for at skrive at Rofus er dum – så må jeg skrive at Rofus bare er (skide) irriterende.

Og da jeg havde lukket skuffen efter ham mindst 50 gange, blev jeg simpelthen så træt af ham at jeg flyttede skuffen. Det var bare en nødløsning, så jeg slap for at rende frem og tilbage. Men dyret lurede hurtigt hvor det var jeg havde gemt skuffen henne .. Dum? I don’t think so.

rofus

Nu har jeg så flyttet rundt på skufferne, så den skuffe med godbidderne (som Rofus gerne ville åbne) er øverst i kommoden og skuffen med papir og blyanter er nederst. Skuffelsen var stor.

Når man vil forkæle dyrene ..

foto 1 (6)

foto 4 (2).. Så er det ikke altid at de er lige så glade for idéen som jeg er. Jeg ville have lavet en form for kasse i buret (udenfor), som jeg kunne fylde med jord – og så kunne dyrene ellers grave alt det de ville. Jeg ved ikke hvordan vi kom ind på det, men far nævnte at måske var sådan noget bedafgrænsning (i grøn plast) en mulighed, og faktisk tænkte jeg at det var helt genialt! Idag fik jeg så købt sådan noget og fik det sat ind i buret …

foto 1 (5)foto 2 (4) foto 2 (5) foto 3 (3)… Konklusionen er så den at det er alt alt for blødt. Det tog Rofus (den lille lort) 5 minutter at skubbe kanten ned og Mailo fulgte bare efter. Så det fungere altså ikke helt efter hensigten. Jeg tror umiddelbart at jeg må få købt mig noget træ og så lave en hård træramme istedet.

Så fik jeg også sagt velkommen til solen

10341862_10152465791528899_8640909404159706366_n

Av for saa…. Jeg har nydt solen i dag – måske lige lidt for meget. Jeg kan godt lide solen og jeg synes det er super lækkert at være ude i solskin; jeg kan dog slet ikke lide når den svitser min hud og gør den helt rød og øm!

I dag inden arbejde smurte jeg solcreme på mig; i mit ansigt og på mine skuldre. Det er jeg selvfølgelig super glad for.. Jeg er bare liidt træt af, at jeg ikke også gav min ryg noget solcreme da jeg alligevel var igang. Det lider jeg jo så under nu. Haha.

Men sådan her er det jo hvert år. Jeg lærer det nok aldrig.. Men jeg vil da lige tage solcreme over DET HELE i morgen.. Bare just in case. Bliver du også solbrændt, eller har du lært at bruge solcremen?

Op- og nedture, uge 19

Opture
– Vi har endelig fået fyldt bedet i haven med granitskærver. Det har været et lortejob(!!), men det ser helt fantastisk ud! Jeg skal nok lige få lavet et indlæg på et tidspunkt.
– Jeg fulgte trofast med i Melodi Grand Prix hos mine forældre. Det var en skide hyggelig aften! Og jeg synes faktisk at den rigtige vandt.
– Overnatning i børnehaven. Det var faktisk skide hyggeligt!
– Det var mors dag; så hun fik selvfølgelig blomster og chokolade.

Nedture
– Vejret. Hvem har pisset på vejrguderne? Jeg var altså lige blevet så glad for det der sommeragtige vejr! Nu står den på bare regn med regn på igen. Øv.
– Jeg lå syg hele natten mellem lørdag og søndag (og hele søndag). Seriøst. Jeg har aldrig kastet så meget op før. Og nej, det var ikke tømmermænd. Havde det da bare været det.
– Da det regnede mest, havde jeg selvfølgelig glemt mit regntøj i børnehaven. Jeg skal virkelig have købt mig et sæt mere!

Op- og nedture, uge 17

Jeg vil forsøge at lave sådan et op- og nedture indlæg hver uge istedet for. Jeg har jo hidtil lavet det engang imellem, men jeg kan bare så godt lide konceptet, at nu prøver jeg det her. Hvis det ikke lykkedes, kan jeg vel altid gå tilbage til ‘engang imellem’. Også synes jeg altså det lyder ‘federe’ på dansk, så det prøver jeg lige. Hehe.

Opture:
Sikke dog et lækkertlækkert vejr vi har haft! Jeg er så vild med blå himmel og solskin!
Vi er snart færdig med haven. Vi mangler bare liiige et ton granitskærver mere, så spiller det bare. Og det ser så fint ud!
 Jeg har haft lånt svigermors bil hele ugen. Se det kan jeg godt lide! Jeg vil sgu have min egen bil, vil jeg.
Jeg var ude og se Claus spille fodbold sammen med Louise. Indrømmet, så siger foldbold mig ikke vildt meget. Men det var rigtig hyggeligt. Og de vandt, vidst.
Jeg var i H&M med Claus; det resulterede i masser af nyt tøj. Yay!

Nedture:
Jeg startede jo så ugen med at være syg. Jojo. Jeg har jo været syg hele (i shit you not) påskeferien, men det var åbenbart ikke nok. Nejnej. Jeg har stadig sygt ondt i halsen, og det vil bare ikke forsvinde. Suk.
Mit forsøg på vægttab har … Ja, altså. Jeg har egentlig spist okay de fleste dage. Men de andre dage… Puh. Jeg må tage mig sammen i næste uge!
Slet ingen træning blev det til. Overhovedet. Intentionerne var der, uden tvivl. Men pga. hovedpine og ondt i halsen fravalgte jeg det.
Jeg har følt mig tyk – og uanset hvad jeg har taget på af tøj, har jeg følt at alle kunne se hvor stor min mave var. Åh suk, det er nederen altså! Den skal sgu trænes væk. Nu.
– Jeg har brugt alle mine penge. Virkelig. Det virker derfor ret uretfærdigt at vi først får løn på onsdag. Der er jo alt for lang tid til?

Hvad vil du huske ugen for?