Tag-arkiv: træning

The only workout you regret, is the one you didn’t do

… Hvad er det da for noget værre vrøvl!

Jeg har været ude at løbe i dag for første gang i gud ved hvor længe.. Og det var for at sige det på godt jysk en rigtig lorte tur.

Motivationen fejlede virkelig ingenting; jeg stod op, tog træningstøjet på, musikken i ørene og på med skoene – og afsted med mig. Og faktisk nåede jeg da også at løbe 500m før det ligesom begyndte at gå ned af bakke.

Først fik jeg voldsomt sidestik.. altså, det er vel klart når det er længe siden sidst. Og imens jeg kæmpede mig igennem det, begyndte det sgu at regne. Ej men! Lige der havde jeg sgu mest lyst til at vende om. Og det burde jeg måske også have gjort. For så begyndte det at nage på mine hæle og vupti, så havde jeg da lige vundet mig to vabler oveni. Great.

Jeg forsøgte at løbe videre.. Men jeg måtte give op. Det gjorde simpelthen SÅ ondt i mine hæle (Ja, nu var sidestikken jo så væk). Jeg valgte at smide skoene og så gå hjem i bare tæer istedet; god idé hvis i spørger mig. Men tror i så ikke at det IGEN begyndte at regne?! For pokker da!

Så.. altså jeg fortryder da lidt jeg tog afsted i dag. Men tænker så også at det umulig kan blive en lige så dårlig tur næste gang. Og måske jeg bare sksl starte med at komme plaster på..

Men nå. Jeg kom da afsted! Babysteps!

Første løbetur

image

I formiddags var jeg ude at løbe.. og fy for en skefuld! Det var første løbetur i meget meget længe. Faktisk har jeg ikke løbet siden jeg blev gravid, da jeg bøvlede med bækkenet dengang. Og da jeg havde født ville bækkenet stadig ikke som jeg ville. Men nu – nu var det på tide! Matti er jo 16 måneder nu, så kan i selv regne ud for længe siden det er.

Så jeg besluttede mig idag for at løve en tur. Selvom ruten var på små 3km, løb jeg måske kun halvdelen. For hold nu kæft hvor var det hårdt! Jeg interval-løb for det var det der fungerede bedst sidst – og det er nok også vejen frem denne gang. Men hårdt, dét var det!

Og så var jeg jo så ondt i både ankler, hofter og ryg nu. Så selvom jeg forsøgte at starte blid ud, var jeg måske alligevel lidt for hård ved mig selv. Er spændt på hvordan kroppen har det i morgen..

Jeg har sat mig for at komme igang med det dersens vægttab igen. Jeg føler mig som en hvalros i alt tøj, så jeg må nok hellere gøre noget ved det.. Så det skal jeg nok få blogget lidt om herinde igen.

Er det nye træningssko?

.. Oh yes it is!

IMG_9319 IMG_9320 IMG_9323

Da jeg var i Esbjerg med mine forældre i lørdags forelskede jeg mig i et par Reebok træningssko. Faktisk var det ikke en spontan forelskelse, for jeg manglede faktisk træningssko. Dem jeg har brugt hidtil har enten været mine løbesko (som btw. er alt for store) eller også har det været mine Nike træningssko, som jeg også bruger på arbejde. Jeg havde ligesom brug for nogle sko som jeg kun bruger i træningscentret.

Jeg havde fået butikken i Esbjerg til at lægge skoene til side her i byen i min størrelse, for de havde dem ikke hjemme i Esbjerg. Så da jeg havde fri fra arbejde igår tog Claus og jeg derned for at købe dem. Dog manglede der 1 sko i kassen, så dem kunne jeg jo ikke rigtig købe. Sælgeren viste mig så disse sko istedet og jeg var solgt på stedet – de er så meget federe end dem jeg havde kigget på først – og ja, jeg har en forkærlighed til Reebok. Kæresten var så sød at forære mig dem, med det eneste krav at jeg så skal træne min. 2 gange i ugen og det er jo intet problem – det gør jeg jo i forvejen. Og de blev også taget i brug allerede igår aftes, hvor jeg først var til 1 times sh’bam og derefter 1 times bodytoning – og skoene er helt fantastiske!

Yestersay you said tomorrow

large (2)

Ih, hvor ville jeg bare ønske at jeg kunne fortælle at det gik super godt med mit vægttab. Altså mine måltider går vidst også okay (sådan 70-80% af tiden), men det er alt det ved siden af som er noget lort. Så havde vi en fanta i køleskabet.. Så havde jeg vilde is-cravings, men kun en eller anden købe-chokolade-is i fryseren.. Så blev jeg lækkersulten, og så spiste jeg en masse af det jeg ikke må.. Og så videre. Der skal selvfølgelig være plads til de ting indimellem – bare ikke hver eneste freaking dag.

Men det er slut nu. Virkelig.

Jeg har derfor været lidt igang med at bage lidt, så når jeg har lyst til noget så har jeg både is i fryseren, knækbrød og så videre. Jeg kan fornemme at det er en nødvendighed for mig lige nu at have alternativer. Så det skal nok være vejen frem. Og jeg har besluttet mig for at lægge de forskellige brødtyper lidt på hylden og så få spist lidt salat og sådan istedet – det var sådan jeg startede med at tabe mig. Og så skal jeg bare træne, træne træne oveni.

Jeg har fundet mit endelige slutmål nemlig. Jeg skal have tabt 5-8kg inden sommeren. Det er realistisk og jeg skal nok nå det – jeg skal bare igang! Til sommer tager Claus og jeg nemlig med mine forældre og min bror til Tunesien og jeg glæder mig helt vildt! Målet er at jeg gerne skulle kunne have bikini på når vi er afsted – det kunne virkelig være fedt. Og det er SÅ motiverende! Det skal jeg kunne klare!

Musik til træningen

largelarge

Selvom jeg syntes det var helt fantastisk at formatere min computer, fordi mange af de småfejl den lavede forsvandt … Ja, så forsvandt alt min musik også. Jeg havde selvfølgelig ikke lige tænkt i at gemme musikken først – typisk.

Derfor er jeg gået igang med at finde lidt musik igen. Det jeg primært søger er træningsmusik, så jeg kunne godt bruge jeres hjælp! Og nej, jeg kan ikke bruge spotify eller sådan noget, for når jeg træner har jeg min iPod Shuffle med – fordi den er så lækker lille og vejer ingenting.

Så nu til jer – hvad hører i når i træner?