Tag-arkiv: syslerier

Bukser!

image

image

Når man kender mig (og følger lidt med her og på IG) så ved man at jeg ELSKER at være kreativ – om det er det ene eller det andet.

Lige nu er jeg ret vild med at hækle og sidde ved symaskinen. Hæklingen er en rar ting, for der skal man ikke finde alt mulig frem for at komme igang – der kan jeg sidde og se tv imens. Hvor det kræver lidt mere at sidde ved symaskinen (synes jeg), men jeg elsker det! Jeg har den sidste stykke tid fået syet lidt forskelligt på maskinen.

image

Jeg har blandt andet fået syet mig nogle bukser – både ensfarvet og nogle med stjerner. Og jeg bliver simpelthen nødt til at sy nogle flere. Men hvad farve mon de skal være? Jeg synes det var nemme at lave – og så sidder er bare super fint på min lille trold.

Lige nu er jeg igang med at lave hynde til Mattis TrippTrapp stol som han fik af farmor og farfar i dåbsgave. Jeg var egentlig gået igang, men jeg løb tør for stof. Så resultatet må i lige se når jeg bliver færdig – forhåbentlig får jeg købt stof snart!

Hvad synes du? Og har du gang i nogle kreative projekter for tiden?

Når det går lidt (for) stærkt ..

Enten er mine dyr blevet store og småfede, eller også har jeg bare syet med hovedet under armen. Jeg tror måske mest på det sidste.

Nu jeg har symaskinen fremme, besluttede jeg mig for at dyrene lige så godt også kunne få lidt nyt. Jeg er stadig igang med ting til dem for de skal jo ikke snydes – og så er jeg igang med mine andre millioner projekter, som jeg pludselig vil nå inden fisen kommer. Flot Christina. Med termin på lørdag tvivler jeg altså lidt på at nå det hele. Men jeg har både gang i et par slanger, en uro og så videre. Jeg skal nok vise jer resultater efterhånden som jeg bliver færdig.

Det var ikke lige det dette indlæg skulle handlede om. Det var dyrene!

20150204_09004720150204_090034 Jeg fik ordnet køjer til burene og besluttede at dem og tæpperne sagtens kunne komme ind i buret til en start. Men for fanden altså! Jeg ved ikke hvad jeg har tænkt på, da jeg lavede køjerne; for de er jo altaltalt for små! Normalt fylder køjerne det hele og der ville kunne ligge en helt bunke ildere i dem – men disse er der vitterlig kun plads til en i. Det er dyrene tydeligvise ligeglade med.. Men jeg er da spændt på hvornår en af dem falder ud af køjen – for det sker på et tidspunkt, er jeg sikker på!

Slangen

IMG_0477Ej, jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad han skal hedde. Claus synes det er lidt fjollet at jeg vil give bamsen et navn, men det skal han slet ikke blande sig i. Så hvis du har et godt bud, så kom endelig med det! Jeg er ude i Sofus, Bimmer, Ludvig, Sigurd eller sådan noget. Men egentlig er navnet jo ligegyldigt – jeg synes bare det er lidt hyggeligt!

IMG_0478 IMG_0479IMG_0490IMG_0491Og så til lidt billeder af dyret. Jeg har valgt nogle rolige farver, så det kunne passe til så meget som muligt. Egentlig ville jeg have noget blå i den, men jeg forelskede mig helt vildt i de mintfarvede stjerner – og så blev jeg jo nødt til at finde andet stof som passede til det. Og jeg synes faktisk at farverne passer rigtig godt sammen. Jeg målte vores vugge først, så jeg kunne få den i de mål jeg gerne vil have – så den endte med at blive 210cm. Den er lige præcis så lang at den kan bide sig selv i halen.

Jeg er super godt tilfreds med resultatet også selvom der er lidt skønhedsfejl – men er der ikke altid det, når man selv laver skabelonen og laver det ud fra en idé man har i hovedet? Jeg har helt lyst til at lave en masse flere, meen.. Måske det er lidt voldsomt at have slanger over det hele? Jeg må se hvad jeg finder på.

En slange bliver til ..

PicMonkey CollageJeg undskylder at der er lidt stille på bloggen. Jeg har en baby som prøver at bryde ud gennem navlen og under to uger til termin. Det betyder at jeg føler mig lidt presset med nogle af de små projekter, som jeg ville have færdig inden han kommer – og nu kan han jo komme når som helst! Så tiden går med at forsøge at færdiggøre nogle af de dersens projekter.

Jeg har jo som nævnt før gang i mit babytæppe. Jeg hækler og hækler for så meget mangler der egentlig ikke på det. Jeg har bare lidt problemer med at finde en god stilling at sidde i, så det bliver taget over flere gange. Men jeg synes jeg begynder at kunne se enden på det – og det er jo en god ting!

Udover tæppet er jeg også gået igang med at sy en slange. Det skal fungere som en sengerand til vuggen (inde i soveværelset). Egentlig var det ikke meningen at jeg skulle lave sådan en, men de er bare så søde.. Så det blev jeg altså nødt til! Og nu jeg havde symaskinen fremme alligevel, fordi jeg skulle lægge et par bukser op for Casper – ja, så var der næsten ingen undskyldning.

Jeg skal nok vise jer slangen frem, når den er helt færdig – og når jeg har fundet et navn til den. Har du et godt bud? Jeg fik lavet hovedet færdig igår, så det er egentlig ‘kun’ kroppen der mangler.

Nye køjer

Jeg har i langlanglanglang tid snakket om at jeg ville lave nye køjer til dyrene. Efter det med Tello smed jeg faktisk alle tæpper og sådan noget ud, fordi jeg.. Ja, jeg synes det lugtede af ham – han havde sådan en helt speciel lugt af popcorn.

foto 1 foto 2

Så jeg købte en masse nye tæpper og skulle så lave nye køjer også – det har jeg så først fået gjort idag (jaja, bedre sent end aldrig). Jeg har lavet 4 køjer ud af et fleecetæppe fra jysk – så man må sige at det er en billig måde. Selvfølgelig er sådan et tæppe ikke lige så holdbart som købefleece, men så er der en grund til at give dyrene nyt noget oftere.

Jeg har ikke brugt symaskinen i længe; jeg har vidst haft den fremme én gang siden vi flyttede. Det er for dårligt, så det skal jeg absolut have gjort noget ved. Jeg kunne mærke jeg var helt rusten, haha. Så der er en del fejl på køjerne, men så længe det bare er til mine egne dyr går det nok.

foto 4

Og Mailo var hurtigt til at prøve – og godkende – en af køjerne!

Status på mit hæklede tæppe

Sidst jeg fortalte jer om mit hæklede tæppe var i dette indlæg, hvor jeg bandede lidt over, at jeg havde gjort et eller andet forkert. Jeg fandt heldigvis fejlen, fik trevlet hele tæppet op og begyndte igen. Nu er jeg kommet godt igang; faktisk så godt at jeg kun mangler et par rækker for at være færdig. Men så typisk som det er, så løb jeg selvfølgelig tør for det lysegrå stof.. Det er simpelthen så typisk. Så jeg må afsted i morgen efter mere stof, så jeg kan fortsætte på mit tæppe.
Den ser lidt hakket ud på billedet, men det må være måden jeg lagde tæppet på da jeg ville tage billedet, for sådan synes jeg altså ikke den ser ud i virkeligheden. Jeg glæder mig dog til at den bliver færdig – og til at jeg finder en plads til den ude i det nye hus. Og når jeg bliver færdig med den, så skal i selvfølgelig nok få et billede.

En prototype

Som jeg jo skrev i dette indlæg, så havde jeg lånt en masse blade på biblioteket hvori jeg ville bruge nogle af mønstrene, så jeg kunne komme igang med at sy noget tøj. Men da jeg så i weekenden satte mig til at sy, kunne jeg virkelig ikke finde hoved og hale i alle de mønstre – så jeg må indrømme, at jeg valgte at opgive. Julie har dog guidet mig igennem hvordan man gør, så jeg regner med at tage udfordringen op igen snart.
Men jeg var virkelig opsat på at sy; så jeg gik igang med selv at lave et mønster og det gik faktisk forbløffende godt! Jeg fik lavet mit mønster og så gik jeg igang med at sy. Jeg valgte at sy i dette stof (som jeg købte billigt engang), fordi det jo kun er en prototype; altså jeg valgte at sy en prøve først, for at se om mit mønster var helt hen i vejret. Heldigvis fungerede mit mønster – og jeg synes selv resultatet er blevet rigtig godt. Dog er der lige nogle småting som skal justeres, men det er da billigt sluppet? Nu skal jeg bare lige have rettet fejlene og så skal jeg igang med at sy toppen i mit nyindkøbte stof.

Kurve til dyrene

Jeg elsker at sidde ved symaskinen! Det har jeg vidst sagt før, men jeg synes virkelig det er hyggeligt at sidde derinde i mine egne tanker og fremstille et eller andet. Derfor gik jeg igang med lidt ting til dyrene – og det gør mig ingenting at sidde og lavede flere af samme ting. Dog må jeg indrømme, at jeg hader at fylde kurve. Så disse kurve har været lidt lang tid undervejs og blev egentlig kun lavet færdig idag, fordi jeg ikke gad se på det halvfærdige projekt mere, heh. Men nu er de lavet!
Kan I huske de køjer og de hyggeposer jeg tidligere i januar har vist? Disse kurve passer sammen med dem i farven – så det bliver super, når det hele kommer ind i dyrenes bur. Dog blev de her kurve ikke så store; faktisk tror jeg kun en af totterne kan være deri af gangen – så jeg må vidst (desværre) igang med at lave en stor kurv, hvor der er plads til alle tre.

Dagen idag

Jeg synes at overskuddet er væk for tiden; det at begynde at arbejde og så være syg oveni det er en dårlig dårlig cocktail. Det betyder også at jeg derfor ikke laver super spændende indlæg her på bloggen, for overskuddet til blandt andet at være kreativ er der bare ikke. Men jeg prøver at blive bedre – for jeg savner at være kreativ, så det skal der altså laves om på!
Da vækkeuret ringede i morges kl. 4:44 (jeps, så tidligt stod jeg op i dag), var jeg utrolig træt af at jeg ikke kunne sove i nat; jeg var vågen rigtig mange gange og sov bare virkelig dårligt. Da jeg kom hjem fra arbejdet var jeg simpelthen så træt, at jeg besluttede mig for at tage en lur, den varede så pludselig det meste af eftermiddagen. Alle de idéer til ting jeg ville have lavet i dag, nåede jeg jo så ikke på grund af luren, øv! Dog nåede jeg at sy to køjer til dyrene i dag.
Nu sidder jeg i sofaen, med fødderne oppe og ser Langt fra Las Vegas. Jeg har tændt stearinlys i hele lejligheden; jeg synes virkelig det er så hyggeligt med levende lys! Det er virkelig rart bare at slappe af, når man ikke har sovet ordentlig om natten og virkelig bare har en offdag. I morgen skal jeg i biografen og se Jagten – og jeg glæder mig helt vildt!
Hvad har I lavet idag?

Dagen idag

Jeg synes at overskuddet er væk for tiden; det at begynde at arbejde og så være syg oveni det er en dårlig dårlig cocktail. Det betyder også at jeg derfor ikke laver super spændende indlæg her på bloggen, for overskuddet til blandt andet at være kreativ er der bare ikke. Men jeg prøver at blive bedre – for jeg savner at være kreativ, så det skal der altså laves om på!
Da vækkeuret ringede i morges kl. 4:44 (jeps, så tidligt stod jeg op i dag), var jeg utrolig træt af at jeg ikke kunne sove i nat; jeg var vågen rigtig mange gange og sov bare virkelig dårligt. Da jeg kom hjem fra arbejdet var jeg simpelthen så træt, at jeg besluttede mig for at tage en lur, den varede så pludselig det meste af eftermiddagen. Alle de idéer til ting jeg ville have lavet i dag, nåede jeg jo så ikke på grund af luren, øv! Dog nåede jeg at sy to køjer til dyrene i dag.
Nu sidder jeg i sofaen, med fødderne oppe og ser Langt fra Las Vegas. Jeg har tændt stearinlys i hele lejligheden; jeg synes virkelig det er så hyggeligt med levende lys! Det er virkelig rart bare at slappe af, når man ikke har sovet ordentlig om natten og virkelig bare har en offdag. I morgen skal jeg i biografen og se Jagten – og jeg glæder mig helt vildt!
Hvad har I lavet idag?