Tag-arkiv: sygdom

Skoldkopper

Os som troede vi var ovre det ræs.. Men nej nej. Tirsdag morgen da vi vågner, finder jeg en knop på Mattis arm. Til en start tænkte jeg faktisk ikke mere over det – for Matti har jo haft skoldkopper før? – men jeg var stadig i tvivl. Så jeg havde bla fat i Mattis dp for at høre hvad hun tænkte.. og hun var ikke i tvivl – skoldkopper, satans.
Og jeg synes altså Matti har været hårdt ramt. Det startede i tirsdags med en enkelt om morgenen og over 30 da han stod op fra middagslur (i løbet af ugen er tallet faktisk steget til over 100), til i dag (lørdag) at de faktisk stadig pipler frem. Heldigvis er der da kommet skorpe på nogle, men der bliver bare ved med at komme nye. Og de er over det hele også i munden – hvilket betyder at han er VIRKELIG småtspisende og faktisk helst vil have yoghurt og is.

I løbet af ugen er han blevet passet af mig, mormor, far og farmor (for at det hele kunne hænge sammen).. og selvom han for det meste har været i okay humør, hsr der ikke været langt fra glæde til gråd og pylleri. Især nætterne trækker tænder ud! Der vågner han SÅ tit grædende og urolig (det klør jo garanteret det skidt) og flere gange har han været våd og kogende varm af feber.

Så i dag nu vi har fri, havde vi brug for at komme ud! Jeg ved godt at han stadig har skoldkopper, så stadig smitter – men vi ville begge blive småskøre hvis vi ikke kom lidt ud (og hvis der ikke skete lidt). Så jeg valgte altså at en lille tur i skoven var okay. Og det var SKØNT! Også selvom der kun gik 30min før Matti sagde ‘Matti lidt træt, vil gern hjem’.. så tog vi selvfølgelig hjem igen. Vi kørte forbi McDonald’s og købte mad (lidt i håb om at han ville spise lidt), så det hyggede vi med. Et hit!

Nu sover barnet.. og det vil jeg også gøre! Så håber jeg natten er bedre end de forrige og at han er helt i hopla i morgen. Godnat! 🙂

weekend

Sikke en weekend.. Jeg lå syg hele fredag, så der var der ikke meget gang i den. Jeg lå på sofaen og Matti blev passet ved sin mormor og morfar imens.
Lørdag syntes jeg faktisk jeg havde det bedre, så jeg tog tjansen med at handle, for ‘ork, det kunne jeg sagtens’. Jeg tog Matti med; vi var først på biblioteket og aflevere nogle bøger og så ud at handle bagefter. Jeg må indrømme, at det var RART at han skulle sove til middag – for så kunne jeg også lige tage en time på øjet. Puh. Det kan godt være jeg ikke var ved at hoste mine lunger i stykker længere eller at jeg rent faktisk kunne trække vejret ud gennem næsen – men jeg var bare træt i alle ledder, muskler og knogler.

Men samtidig fik Matti også lige ny seng, som vi fik samlet lørdag formiddag. Den skulle han selvfølgelig have første lur i til middag (altså, hvorfor gør man sådan noget når man ikke er HELT på dupperne?!). Men i hvert fald.. Det tog cirka 2 timer at få knægten til at sove – for han synes det var FEDT pludselig at kunne kravle ud af sengen selv. Haha. Men vi havde jo lidt gættet, at det ville gå sådan. Men da han så endelig sov – så sov jeg også. (og jeg fortæller og viser mere til sengen i et andet indlæg..)

Søndag havde jeg det faktisk okay. Jeg var/er stadig ultra snottet, men hey.. hvem er ikke det? Så da Willads spurgte om Matti ville med på biblioteket tog vi derned og legede. De to drenge er altså blevet gode til at lege sammen og det er en fornøjelse at se dem sammen (Matti er jo fra den 5 – og W. er fra den 1.).

Da vi havde leget dernede og vi hjem og fik frokost med Claus, inden den stod på lur til Matti og afslapning til mig. Om eftermiddagen tog jeg ud og købte ‘indflyttergave’ med en veninde – for om aftnen skulle vi ud og se veninden (og kæresten dertil)s nye hus. Vi havde taget børnene med; og det er altså en fornøjelse at se når de gerne vil ens børn.

Men nu er det mandag.. Matti sover endelig. Og jeg vil smide mig i sengen under dynen, med en kop the og ipaden. Jeg er nemlig begyndt forfra på The Vampire Diaries.. Og så opdagede jeg at det var på netflix (bonus!), så nu kan jeg se det på ipaden og behøver ikke streame det online fra computeren.  Så sov godt, når I når så langt! Hejhej.

Ugens op- og nedture, uge 7

image

Opture;
• Jeg har været i Skive for at besøge søde Lone og René! Det var tiltrængt!
• Vejret! Ej men kan man være andet end glad, når der er blå himmel?
• Matti er begyndt at sige ‘hej’, ‘tak’ og ‘mårmår’ (altså mormor) – det er simpelthen det sødeste!
• Jeg er blevet brunhåret! Og jeg synes simpelthen det er så fint.
• Nyt tv i soveværelset! Jatak!
• Sommerhustur!

Nedture;
• 1års stik!!
• Matti bliver ved med at være syg – og derfor bliver han jo også ved med at få den skide maske. Som han hader!
• Mine linser driller sgu stadig! Eller.. engang imellem gør de.
• At ringe til lægen og den så siger ‘du er nummer 11 i køen.. tak for din tålmodighed’!
• Jeg vil have soool og vaaarme!

I Øvrigt ..
• Så er jeg igang med at læse ‘liv og død’. Det er sgu mærkeligt at det er præcis samme historie som twilight hvor rollerne bare er byttet rundt. Men god, bevares!
• Projekt farverig skrider langsomt fremad!
• Jeg forsøger at blive bedre til at blogge. I den her uge er det da gået okay?

Ugens indlæg;
Sandkasse vejr – Matti og jeg har hygget i haven!
Når farmor strikker – farmor har strikket den fineste vest til Matti.
Brunt hår! – så skete der lidt.

Hvad husker du ugen for?

Stille dag..

image

Egentlig havde jeg planer om at skulle nå en masse inden weekenden (Matti bliver 1 år – hvad sker der!?) .. Men musen havde andre planer. I weekenden var han hårdt ramt af feber.. mandag var han faktisk ovenpå, men nu er vi tilbage med snot, vild hoste, asmatisk bronkitis (igen!) og en hænge baby. Hver gang jeg har sat ham fra mig, har han været ulykkelig – så til sidst tænkte jeg fuck det, og så har vi hygget på sofaen siden.

Og selvom det er skide synd for ham, så er det altså liidt hyggeligt at han faktisk gider putte lidt.

Vi var faktisk ved lægen idag for at få lavet 1års undersøgelsen og 1års vaccine – men fordi han sprutter sådan, valgte vi at vente med vaccinen. Men han fik undersøgelsen, så det var rigtig fint. Vi har nu en baby (eller, det er han vel egentlig ikke mere?) Som er 76cm lang og vejer 11.2kg. Store dreng!

Også en måde at komme ind i det nye år..

Godt nytår alle sammen. Jeg håber I havde en helt fantastisk nytårsaften. Vores blev liiiiidt anderledes end vi lige havde planlagt. Men sådan er det vel at have børn?

image

Indtil d. 30 december var planen at Matti skulle passes og sover hos farmor og farfar. Imens ville vi få venner til spisning og bagefter ville flere venner træde til og vi ville holde fest som vi altid har gjort.

Nå men.. Matti har skrantet hele december og for 14 dages til siden var vi ved lægen som sagde halsbetændelse. Det forsvandt bare overhovedet ikke (tvært imod), så jeg tog lige et smut til læge med ham d. 30. Lægen mistænkte asmatisk bronkitis og vi blev sendt videre til børneafdelingen, så de kunne undersøge ham. Og de gav lægen ret. Fandens!

Matti skal derfor have maske en gang HVER fucking time! Og det synes vi måske var lidt voldsomt at farmoren/farfaren skulle gøre (også om natten), så vi besluttede os for at det var bedre vi ligesom var der for ham. Så kunne vi give ham masken – som han btw HADER.

Så stod vi der. Havde aflyst vores fest med vennerne.. Men hvad skulle der så ske?! Mine forældre spurgte om vi ville spise med – og det ville vi godt. Så skete der da lidt. Og det var altså rigtig hyggeligt – selvom det slet ikke blev som planlagt.

Nu må vi så se hvor længe han skal have den dumme maske. Heldigvis skal han ikke have den om natten mere (yes!). Og så oveni hans asmatiske bronkitis har hans børneeksem bare valgt at gå FULDSTÆNDIG i selvsving. For.helved.altså. Men når det så er sagt; så er han altså glad og med på den værste! Og den eneste måde han er påvirket er at han hoster helt vildt og sådan.

Matti og jeg har dog lavet en aftale om at vi ikke skal besøge børneafdelingen i 2016. Altså de er da søde dernede, meeen. Synes ligesom vi var nok dernede i forbindelse med Mattis hud dengang.

Sygdomsfri!

Jeg skrev jo tidligere at Matti jo havde feber og knopper – de knopper viste sig så muligvis at være både skoldkopper og fod-mund-hånd syge. Jojo, hvorfor dog nøjes med én ting af gangen. Jesus.

image

image

Heldigvis var Matti kun plaget af voldsom kløe den første nat og så har han været lidt mere pjevset end normalt (tror da fanden, det må jo klø helt vildt!).. så jeg tror vi har været billig sluppet.

Men føj en omgang. Den har virkelig trukket tænder ud, med en baby der aller helst ville sove ved os og som bare græd og hsbde det rigtig dårligt – man vil så gerne hjælpe, men der er ikke rigtig noget man kan gøre. Så jeg er GLAD for at han er ved at have skorper over det hele. Især når næste uge står på dagplejestart.

Feberbaby

image

Føj nogle dage!! Fredag aften – da matti var blevet puttet – vågner han pludselig helt ulykkelig og bagende varm. Han kan slet ikke finde ro. Jeg tager ham med ind i stuen for jeg er overbevist om at han har feber (også selvom han aldrig har haft feber før). Efter en time eller sådan beslutter vi os for at tjekke temperaturen – for han er helt ved siden af sig selv. 39.7 – så kan jeg sgu godt forstå han var pjevset og ikke kunne holde ud at være i sin lille krop. Natten var hård og med meget lidt søvn. Han lå mellem os for at vi kunne holde lidt øje med ham – nu feberen var så høj.

Lørdag morgen beslutter vi os for at ringe til vagtlægen; egentlig fordi jeg vil give ham lidt panodil, men er i tvivl om hvor meget og hvordan. Lægen synes at hans temperatur lød meget høj, og ville derfor gerne se ham. Så os afsted til vagtlægen – som jo kunne fortælle at det ikke var halsen, ørene eller bakterie. Det var en virus som skulle forsvinde af sig selv.. lørdag var en meeget lang dag. Og natten lige sådan.

Da han så vågnede op i morges, var han stort set hel sig selv. Ingen feber eller noget. Han er selvfølgelig en smule træt, men det tror da fanden.

image

Men som om feberen ikke var nok, så begyndte han i løbet af lørdag at få knopper, sår og blæner rundt omkring på kroppen. Det så (det gør det stadig) meget mystisk ud.. og jeg kunne jo selvfølgelig ikke lade være med at google. Og det kan jo være alt muligt. Så da jeg var ved at få grå hår af det, besluttede jeg mig for at ringe til vagtlægen – som kunne fortælle at det er meget normalt med knopper og udslæt, når man har haft så høj feber.
Det er blevet værre i løbet af idag, især blænerne ved munden er gået helt a ok. Så hvis det stadig er slem i morgen.. ja, så tager vi altså et smut til lægen!

Nu er han så blevet puttet i vores seng igen. Claus synes måske ikke han var helt rask nok til at sove på eget værelse. Det er lidt sødt. Og jeg er helt enig (og så er det samtidig bare skide hyggeligt med Matti i smørhullet)

Børneeksem?

Mattis hud. Et emne jeg efterhånden har skrevet en del om her på bloggen. (Du kan læse om det her, her og her – og så lidt om vores mælkeforsøg her). Og nu skriver jeg så lige lidt mere om det.

ddIgår var vi så ved en ny læge igen (igen igen igen); og denne gang var beskeden ‘børneeksem’ og han var helt sikker. Det var faktisk rart med en læge der uden tøven kunne sige ‘det er det her han har – og det er det her i skal bruge’ – nu skal vi selvfølgelig lige se om det virker, men han virkede meget sikker.

Så nu har vi fået en masse cremer at smøre med. Vi skal smøre med almindelig fugtighedscreme på de tørre steder på kroppen – det kunne godt være begyndende eksem, så fugt fugt fugt. Derudover skal vi til hovedbunden og panden bruge nizoral (det creme/shampoo vi fik udleveret på børneafdelingen), til kinderne skal vi så bruge mildison (som skulle være vidundermiddel til eksem). Alt dette skal smøres 2 gange dagligt – og shampooen hver gang han er i bad.

Så nu håber vi at det her virker! Virkelig.

3 måneders vaccine

image

Kan i huske jeg i dette indlæg skrev, at når man blev  måneder så var det også tid til det der 3 måneders stik? Ja altså, vi var så afsted ved lægen igen for at få det overstået.

Jeg havde sgu ærligt håbet at det ville gå som en leg og at Matti ikke ville reagere ret meget på at blive stukket – og at han da slet ikke ville reagere efterfølgende. Men hvor tog jeg dog fejl. Knægten ville ikke sove om formiddagen, så det gjorde nok heller ikke situationen bedre.

Matti blev så bund ulykkelig da lægen stak ikke bare en men TO gange i hans små lamselår. Han græd og græd. Da vi kom hjem faldt han faktisk lidt til ro, men var stadig pjevset. Men pludselig ud af ingenting begyndte han bare at græde og græde (en gråd jeg aldrig har hørt før) og oveni det blev han bare febervarm. Øv!

Det var sgu noget af en hård dag at komme igennem, må jeg indrømme – og jeg gruede for natten. Men han sov hele natten, fuldstændig upåvirket af hele situationen. Så det var GODT! Han havde også brugt de fleste af sine kræfter på at være ked af det.

Nu er jeg sgu bare glad for at det er 2 måneder til han skal stikkes igen!

Ikke mere indlæggelse!

image

Oh yes! Efter 8 uger med åben indlæggelse blev vi (endelig) igår udskrevet! Det er virkelig fantastisk! Også selvom det ‘bare’ har været åben indlæggelse; så har vi stadig rendt til kontrol og tjek – og Matti har jo været på diverse typer medicin og blevet smurt med alverdens cremer. Men det er slut nu! Yes!

Jeg har jo tidligere skrevet et indlæg om Mattis hud her på bloggen og efterfølgende lavede jeg en update – og komisk nok, så er det først blevet sådan rigtig fint og er næsten gået væk EFTER vi stoppede med at blive alt mulig.

Så nu vil vi NYDE ikke at være koblet til børneafdelingen mere – og så håber jeg sgu at det bliver væk! Men det er sindssyg at tænke på at Matti kun være 3 uger da alt det her startede.. min lille mus!

Jeg har faktisk bedt om at få lov at se Mattis journal – så den får vi tilsendt snart (forhåbentlig). Men jeg er lidt nysgerrig efter om der er andet end det med børnesår de har undlade at fortælle os – nu var der jo 11 læger ind over.