Tag-arkiv: sommer

At bestige Himmelbjerget!

En af dagene da vi var i sommerhus, tog vi en tur til Himmelbjerget. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst var der, men det er i hvert fald længe siden. Så jeg var lidt spændt på det..

Vi kom derhen og gik op til toppen. Peace of cake! Jeg mindes at da jeg var lille gik vi laaangt for at komme derop – nu kunne man næsten se toppen fra parkeringspladsen. Haha. Da vi står deroppe ser min far at der er en sti længere nede mod vandet og om vi ikke skal følge den. Vi er alle med på ideen og turen ned var sejl men hyggelig og ikke mere stejl end at man sagtens kunne gå på den sti. For enden – ved vandet – ligger der en restaurant, hvor vi fik en øl og is – et ret godt pitstop inden turen skulle gå hjemad igen.

Turen tilbage derimod.. var røv hård! Føj siger jeg jer, haha. Vi gik en anden vej tilbage end vi gik ned og jeg siger jer.. en ting er at vi havde klapvognen med (som min far gik med), men tror også at den havde været hård uden. Det gik stejlt opad HELE vejen! Da vi begyndte på stien stod der at der var 800m til toppen, det blev vi enige om at det kunne vi sagtens klare. Da vi havde gået lidt, stod der pludselig 1.3 til toppen. Der overvejede vi kraftigt at vende op og tage den anden sti tilbage. Men vi fortsætte. Og det var ikke fordi der egentlig var langt, det gik bare så meget op af at det virkede som et håbløst projekt. Og så oveni det var der trapper og mudder og rødder. Øv! Men vi klarede det! Og jeg tager aldrig den tur igen, haha.

Så hvis i tager stien ned til vandet fra Himmelbjerget .. medmindre i selvfølgelig er vilde med at mærke jeres hjerte slå og have ondt i lægmusklerne efterfølgende.. så skal i dreje til venstre og følge den sti op. Jesus! Jeg er i hvert fald overbevist om at det er en af de ting hvor jeg tænker at det HAR jeg prøvet nu.

Sidste sommerferie-dag

I dag er sidste dag af i alt 3 ugers sommerferie. Vi laver så lidt som muligt i dag, så vi kan lade op til hverdagen starter i morgen. Lige nu må jeg indrømme at jeg slet slet ikke er klar til det; det har været en virkelig skøn ferie! De første 2 uger brugte vi på alt mulig forskellig og den sidste uge har vi været i Dayz Søhøjlandet med min familie.

Se lige et skønt sove billede af de her to! Det er hårdt at være på ferie, så de var gået kold efter en lang og hård tur på himmelbjerget.

Jeg er lige ved at bikse et par indlæg sammen om vores ferie, så de kommer nok i løbet af i dag. Men lige nu vil jeg nyde at Matti (og Claus) sover til middag – og at jeg bare lige er selv med mig selv.

Imellem Esbjerg og Fanø

Matti er ret vild med både og sådan.. Så vi havde besluttet at tage en tur til Fanø; primært for at komme ud at sejle – og så er det bare en skide hyggelig ø!

Matti er ret pjattet med idéen om at skulle ud at rejse, men da vi kom ombord og var begyndt at sejle blev han meget stille – og jeg må indrømme at jeg blev i tvivl om det var fordi han var skeptisk, fordi der var mange indtryk eller fordi han bestemt ikke brød sig om det. Vi havde taget Abe (ja, det hedder aben.. kreativt) med, og det tænker jeg var en god idé. Så kunne Matti nemlig vise aben vandet mm. Men turen hjem var et hit – der vidste han ligesom også hvad det var der skulle ske! Han snakkede og fortalte og det var en hel fornøjelse.

Og er man på Fanø – så skal man da også have pandekager! De har et pandekage hus som er ret omtalt, så det skulle vi selvfølgelig prøve. Og da vi nævnte for Matti at vi skulle have pandekager – så var han ellevild! Han spurgte selv “må jeg få med is?” og selvfølgelig skulle der is i den!

Mini ferie

Vi har sommerferie for tiden og vi laver en masse hyggelige og spændende ting, men vi havde lige brug for der skulle ske lidt andet. Så! I weekenden tog vi lige 2 overnatninger i Seawest. Det er kun cirka en halv times kørsel fra hvor vi bor, men egentlig handlede det mere om bare at komme et andet sted hen. Og vi havde nogle SUPER dage!

Vi var i badeland hver dag – og også to gange om dagen. Matti ELSKER det; og han er blevet så sej nu at han svømmer selv (selvfølgelig lige med vinger og bælte så han ikke synker), men han er så dygtig!

Første aften spurgte vi mine forældre og min bror og Laura om de ikke ville komme ud og bowle med os. Det ville de gerne; så vi spiste pizza og bowlede. Jeg var lidt skeptisk om Matti nu ville være med til det eller om han ville alt mulig andet – men han klarede det så godt. Han var med til at bowle når det var mig og mormors tur og han ventede så fint på tur og var SÅ optaget af det.

Vi har stadig ferie og stadig en masse vi vil opleve – og en masse jeg gerne vil fortælle jer om! Men det bliver lige en anden dag!

Strandtur

Egentlig var tanken at vi skulle ud at sejle med Æ Skiw, men pludselig kom vi på at vi da kunne køre en tur istedet – og imens vi sad i bilen blev vi enige om at vi da skulle til stranden!

Så uden noget andet end en madpakke, tog vi til stranden ved Blåvand – og det var simpelthen så hyggeligt! Vejret var heldigvis med os (blå himmel og dejlig temperatur – hvilket jo så forsvandt over middag), så vi nåede lige at få fornemmelsen af sommer.

Vi var ude at bade og hoppe over bølgerne (eller.. Vi forsøgte da), så gravede vi i sandet (med hænderne – vi havde jo intet med) og gik en tur i klitterne. Matti var godt nok liidt utilfreds over den tur i klitterne, for han ville meget hellere ned i vandet. Men det gik – efter vi lokkede n5ed at komme ned og bade i havet igen bagefter.

‘Sikke en sød edderkop’

Det kommer nok ikke bag på nogle at jeg er ret meget fan af minizooen i Blåvand – og med et årskort er det bare om at få det brugt (og det gør vi også gerne) I weekenden var jeg taget afsted med Matti, Kamilla min veninde og hendes 2 børn.

Og da vi skulle til at spise, passede det lige med at man også kunne hilse på slange og Hugo – kæmpe edderkoppen Hugo. Haha. Og Matti synes de var ’så søde’ og spurgte faktisk flere gange om han ikke måtte få slangen med hjem – nej tak! Men Matti var henne både at røre ved slangen og edderkoppen; han er fandme så sej når det kommer til sådan noget!

En perfekt aften 

Jeg elsker at bruge tid med de her to! Virkelig. Jeg knuselsker dem og bliver helt varm indeni når jeg ser hvor meget de to kan hygge sig sammen!

Da mine forældre så spurgte om vi ville med ud til Børsmose strand og grille lørdag aften – var vi hurtige til at sige ja. Vejret var jo lækkert, Matti ELSKER at være ude ved stranden og tid sammen med familien – det siger mman sjældent nej til.

Og det var simpelthen så hyggeligt. Vi havde købt ind så vi kunne spise franske hotdogs derude, men mest tid blev brugt i vandet. Min bror og får havde taget sådan et net.med til at fange rejer, så det brugte de tid på – og de fangede sgu nogle!
For lidt at være i skyggen – nu vi havde været ude hele dagen, blandt andet i mini zoo jo – havde jeg taget vores soltelt med. Vi købte den da Matti var helt Lille, men den er virkelig smart.. Og så kan den foldes sammen, så den næsten ikke fylder noget.

Og så står man op i dag – mandag – til støvregn og så er det virkelig koldt i forhold til. Øv! 

Aalborg Zoo

Claus og jeg har altid elsket at tage i zoo – og det er en ting vi gerne vil bringe videre til Matti. Så da vi skulle i sommerhus ved Aalborg.. ja, så lå den lige til højrebenet at vi da også skulle i zoo!
Og det var så godt som håbet; selvom vejret ikke var helt med os og det regnede en del. Men der blev mulighed for at spise is i solskinnet!

Matti var meget interesseret i dyrene og syntes det var vildt spændende. Han synes så selvfølgelig også hans trækvogn var det fedeste i verden.. typisk. 

Sommerferie

Hvert år er vi på sommerferie med mine forældre – og i år var selvfølgelig ikke en undtagelse. Jeg nyder det og synes det er så skide hyggeligt!

I år var vi en uge i Egense (det er oppe omkring Aalborg – jeg skulle også lige selv google hvor filan det lå). Sommerhuset var lækkert og stort nok til at rumme 6 voksne, Matti på halvanden og Basse-hunden som ikke engang er et år. 

Men at finde et hus vi alle ville kunne lide tog tid. Jeg ville gerne være tæt på by og min bror og far ville gerne være tæt på vand.. Men det fik vi vidst nogenlunde styr på.. der var noget der ligner 300m til vand og 27km til Aalborg. Tæt på vand betød også at der både skulle sejles i kajak og fanges krabber.. haha.

Hvor har du holdt ferie henne? 

Sommerferie

I sidste uge var vores lille familie på miniferie – og det var så godt. Vi tog afsted onsdag og kom hjem igen søndag middag; men hvor ville jeg dog gerne være blevet der! Vi havde valgt et dayz Resort i Søhøjlandet (nær Silkeborg). Primært fordi der var lækre faciliteter på stedet – badeland, legeplads, hoppepuder, ridecenter m.m. (der var også skibakke, men det benyttede vi os ikke af) – og fordi vi havde besluttet os for at vi ikke ville køre rundt efter til hele tiden. 

Vi var i badeland stort set hver dag, for Matti ELSKER vand. Og for hver dag der gik, blev han også mere og mere modig. Og jeg synes det er fantastisk – for jeg elsker også vand. Dog skal vi en anden gang måske lige huske at have en badering med. Derudover var vi også et smut i både Silkeborg og Viborg for at shoppe lidt – det var måske mere mit behov end det var drengenes. Og vi var så heldige med vejret, så vi nød godt vejr imens!

Og så var der legepladsen – det var både forhindringsbane og legeplads, så både Claus og Matti hyggede sig. Ja, faktisk os alle sammen jo. Men Matti kunne rutsche, gynge og klatre – og det er lige ham. Og så var der også trambolin; et sikkert hit! Og Claus kunne lege på forhindringsbanen – til meget stor underholdning!

Hvad med jer? Skal i lave noget spændende i sommerferien?