Tag-arkiv: madpakke

En weekend med cykeltur, madpakke-spisning og en masse hygge!

Trods for at jeg skrænter og bliver VED med at være snottet og have ondt i kroppen – så har vi haft en super hyggelig weekend! I fredags spiste vi hos mine forældre og om aftnen tog jeg ud til en veninde. En tur der var SUPER hyggelig, men jeg burde nok være kommet lidt tidligere hjem og i seng.. For min krop var godt nok smadret da vi vågnede igår. Pis.

Nå men.. Igår besluttede vi os for at tage en tur til Esbjerg og få købt lidt færdig til Matti starter i børnehave i næste uge (fuckfuckfuck). Han skulle lige have nogle bukser og en ny madkasse. Og da vi alligevel var dernede, tog vi lige et smut i Toysrus (det kan du læse lidt mere om her).

Igår eftermiddags skulle Claus til fødselsdag, så det betød at Matti og jeg kunne hygge os selv. Og det gjorde vi! Det var en super hyggelig dag; hvor vi legede med biler, badede, øvede lidt i at spise fra madpakken, læste bøger og .. fik jeg nævn vi legede med biler? Det der med at øve med madpakken er nok egentlig en god idé. Barnet forstår i hvert fald ikke at man skal spise rugbrød før man spiser noget af det andet – hvad er det da også for noget. Men det er måske godt nok lige at øve lidt inden han skal spise i børnehaven, hvor man altså skal spise et stykke brød først.

I dag da vi stod op, valgte vi at tage et smut på cykelbanen. Matti elsker at være derovre, så selvfølgelig – og så gav det Claus en mulighed for lige at sove lidt længere. Men føj, hvor var det dog koldt! Og måske slet ikke så gennemtænkt når jeg egentlig forsøger at blive rask. Men nok ynk. Matti synes det var fedt! Da vi var færdige med at cykle rundt, var vi lige et smut forbi min børnehave – som ligger lige ved siden af cykelbanen. Vi har dyr og Matti synes det er det fedeste; så vi var lige omme og sige hej til fårene, marsvinene, kaninerne og fuglene.

Da vi kom hjem spiste vi mad – igen fra madpakken. Og derefter hentede vi dynen med ind i sofaen og så “Far til fire” og hyggede – alle tre. Jeg er ret pjattet med at hygge sådan; især når vejret er koldt og man ikke selv er helt på toppen.

Og nu sover barnet, Claus er gået i kælderen og jeg har sat “Warm Bodies” (som er en ret sær, men sød film..) på imens jeg lige kunne blogge lidt. Dynen er over mig og jeg har varm kakao i hånden – og så er jeg helt rask i morgen. Basta.