Tag-arkiv: legetøj

Nu ikke en blemås mere..

Matti er et snakkehoveder, virkelig. Og han snakker og argumentere om alt. Ja faktisk kan vi have diskussioner, for banet har sgu temperament (måske som sin mor?.. hmm) .. En dag fik vi så snakket lidt om det at starte i børnehave – for barnet glæder sig, selvom det jo først er til februar. Men han er faktisk ret så klar på det børnehave-halløj – moren, not so much! Og så havde vi denne lille samtale;

  • Matti: “Når man går i børnehave har man ikke ble på
  • Mig: “nej, det er rigtigt. Så behøver man ikke have ble på, for så er man stor
  • Matti: “Mor.. Jeg er stor nu. Så bruger ikke ble mere

Faktisk har vi snakket om den ble mange gange, men denne gang virkede han virkelig opsat på at NU skulle han af med den ble. Dog var det lige inden vi skulle i sommerhus og jeg må indrømme, at jeg ikke lige tænkte at det var der man skulle forsøge sig uden ble. Så vi startede i det små og han rendte rundt uden ble herhjemme, men havde den på hos dagplejemor. Og så lige så stille blev han klar til at smide den. Så faktisk har han ikke brugt den i noget tid nu, men jeg skulle lige have en fornemmelse af om hvordan det ville gå. Faktisk har han stadig ble på til lur og om natten – hvilket egentlig er fjollet for der er bleen også tør. Men jeg synes vi tager en ting af gangen; nu går det godt med bleen om dagen, så kan den ryge til luren og så kan vi tage den om natten til sidst.

Og når man er blefri – så må man helt selv vælge noget legetøj. Så vi tog i Føtex og han fik helt frie tøjler – der var SÅ meget der lokkede, men så så han denne pakke med LEGO og sagde “den der mor! Den kugle kan smadre ting – den vil jeg gerne ha!” Så den skulle vi selvfølgelig have med hjem. Han gik stolt med den ud til bilen – og han kunne næsten ikke være i sig selv. Og da Claus kom hjem, fortalte han også stolt til ham at han havde fået LEGO fordi han ikke bruger ble mere..

Men for satan hvor går tiden stærkt. Nu har jeg pludselig ikke en blemås mere.. Det er faktisk lidt underligt at tænke på.

Tur til Lillebælts marked

Vi har idag været til Lillebælts marked med mine forældre. Egentlig ville vi have Claus med, men han skulle arbejde – og så kørte vi bare selv!

image

Vejret var jo helt perfekt! Ikke en sky på himlen – det betød jo så selvfølgelig også at der bare var en MILLION mennesker! Vi havde taget klapvognen med, men Matti har jo lige lært at gå så han syntes det var dybt uretfærdigt at han ikke måtte gå hele tiden. Men med en kiks i hånden, så gik det. Og når det er godt vejr skal man have is – og Matti skulle selvfølgelig ikke snydes. Han har fået sin mors glæde ved is, så det er helt fantastisk!

image

Matti blev godt forkælet; og nu han jo elsker balloner skulle han jo bestemt ikke snydes for sådan en med helium i. Han traver stadig rundt med den herhjemme, haha. Derudover blev det til lidt legetøj og et par solbriller. Jeg fik købt en lille pung til mig – så jeg slipper for at have kortene liggende løst i min jakkelomme.

Har i været afsted til marked? Eller skal i?

Stjerner og farver!

image

image

Det er vidst ikke nogen hemmelighed at jeg måske er en lille smule farveforskrækket. Jeg synes hurtigt at for mange farver kommer til at ligne en farvelade – og det synes jeg altså ikke er så kønt. Når det så er sagt, så forsøger jeg altså at få lidt farver herhjem – bare lidt. Både i forhold til Mattis tøj, men også i forhold til legetøj osv.

Ligesom det her dynebetræk fra Smallstuff, som jeg lige har fået ind af døren. Helt ærligt ikke, så er jeg HELT vild med farverne. Men sådan synes jeg faktisk mange af de produkter Smallstuff laver er; simple og med fine farver (vi har jo også en sengerand, ammepude og puslehynde derfra).

image

På den ene side er der den flotte petroleumsfarve, som jeg altså godt kan lide. På den anden side er der lidt mere farve – men jeg synes faktisk at farverne passer rigtig godt sammen! Det får ikke mit hoved til at kokse over for mange farver eller mønstre, fordi det er stjerner (og hvem elsker ikke stjerner?) og få farver.

Den hurtigere læser har nok set at det er en juniordyne jeg bruger. Men det er fordi jeg bruger den som ‘legetæppe’ i stuen. Den har den perfekte størrelse ovenpå vores sorte skummåtter – og der gør det altså heller ikke noget at der er lidt farver på.. hvis jeg så bare kunne få malet benene på aktivitetsstativet sorte. For de røde ben der passer jo slet ikke ind.

Dette indlæg er lavet i samarbejde med kids-world.dk – men meninger og holdninger er mine.