Tag-arkiv: kreativ

En lille kunstner

I lørdags havde min lillebror fødselsdag, men fordi han skulle et eller andet var vi blevet inviteret til brunch igår formiddags. Jeg har skrantet hele ugen, så jeg var ikke helt i hopla og Claus havde været til julefrokost dagen inden.. Så, ja. Det var lidt op af bakke. Haha. Men når det så er sagt, så var det super hyggeligt! Min bror havde disket op med rundstykker og scrambled eggs og så havde han (vidst) lokket vores mor til at lave lagkage. Uanset; så smagte det fantastisk og det var en super hyggelig formiddag. Og selvfølgelig; tillykke med fødselsdagen, Casper!

Vi havde egentlig købt gave til Casper, men Matti ville gerne lave noget til ham (har jeg mon præget ham? Haha). I hvert fald skal jeg på ingen måder stå i vejen for det, så vi fandt tuscher og papir frem og Matti gik igang med at tegne. Han ville gerne tegne “Casper. Med blå øjne og blå hår” – og for fanden, jeg ved godt man nok er lidt farvet af at det er sit eget barn og alt det der.. Men, taget i betragtning af at han ikke engang er 3, så synes jeg faktisk han har klaret det ret godt. Altså; jeg kan da se hvad det er han har tegnet. Jeg har så prøvet om han ikke vil tegne mor og far (for sådan et billede vil jeg sgu gerne have op og hænge), men det gider han ikke. Lille skid.

Pakken skulle også pyntes med alt mulig han fandt i mors krea-kasse. Sådan skal det være! Og det er tydeligt at barnet ikke går ind for “less is more” for kunne der være kommet flere klistermærker på, så tror jeg seriøst han havde gjort det. Haha.

Halloween (u)hygge

Det kommer nok ikke som en overraskelse for jer, at jeg elsker at lave kreative ting – og især hvis jeg kan få Matti (og Claus) med på idéen! Derfor synes jeg halloween er fantastisk; der er simpelthen så mange hyggelige ting man kan lave. Og heldigvis (for mig) så synes Matti også det er sjovt at lave alt muligt.

Ude i dagplejen har Matti lavet den fineste spøgelses-lanterne. Den er simpelthen så fin, lavet med bandage og glimmer – og den lyser så fint, når det er mørkt. Indrømmet, så er det altså bare lidt hyggeligere at få ting fra Matti som han har lavet ude i dagplejen, end det vi laver herhjemme – for det er jeg jo en ‘del af’. Græskaret som Matti også har lavet – har han lavet sammen med mig. Vi har malet glas og så har Matti tegnet øjne og mund på den; jeg har prøvet lidt at øve med ham at tegne.. og det klarer han sgu meget godt! Vi forsøgte også at slukke male indenfor stregerne, med tungen lige i munden lykkedes det faktisk også ret godt  – prøv selv at se det første billede her i indlægget.

Derudover har vi jo – selvfølgelig – også lavet græskar. Det skal man jo ligesom næsten gøre. Og selvom Matti synes det var ret ulækkert at røre ved fyldet i græskaret, så fik vi den udhulet. Den ligner sgu næsten Harry Potter med det hul i panden, haha. Nå men faktisk så nåede den ikke engang at stå fremme i 14 dage; det regnede så meget at den blev helt blød og klaskede sammen.. ØV! Men vi fik da lavet en..

Har I laet nogle spændende og (u)hyggelige ting på det seneste?

Der tegnes

Min lille mus elsker at tegne – det er en hel fornøjelse. Og det er mor her glad for. Vi maler, tegner og hvad jeg ellers lige kan komme på.

Nu er han blevet så stor at han er begyndt at forstå hvad der foregår og få noget ud af det. Så nu er det ikke så meget kun for min skyld mere. Hehe.

Igår tegnede vi med tuscher på lærred. Hvis det stod til Matti skulle han blive ved til den var helt sort – så jeg måtte lige styre det en smule. Men ellers hygger han og fortæller. ‘den der’ ‘mer’ bliver sagt et utal af gange.

Hvad laver I af kreative ting med jeres børn? 

Hængende blomster..

Jeg bliver simpelthen lige nødt til at vise jer dem her! For jeg er selv ret vilde med dem.

Jeg arbejder jo i en børnehave (lige pt) og fordi det er sommerferie har vi mulighed for at både give de børn der er der nogle fede (og lidt anderledes) oplevelser end normalt, men vi har også tid til at gøre lidt ved huset. I forbindelse med sidstnævnte havde nogle af mine kollegaer set sådan nogle ‘hængende blomster’ rundt omkring på deres ferie – og det skulle vi da prøve at lave til børnehaven.

Så her er mit forsøg på bast-reder til hængende blomster. Planen er jo så, at der skal hænge flere blomster i vinduet. Faktisk tror jeg det kommer til at se pisse fedt ud – og overvejer lidt om det er noget vi skal prøve herhjemme.. jeg kan bare ikke lige finde et vindue til det.

Hvad synes du om dem? Er det noget du kunne finde på at have?

Kasserne er snart færdige!

image

image

image

image

Se lige hvor langt jeg (okay, min far og jeg) er kommet med kasserne. De er stort set færdige; de mangler lige lidt sandpapirsarbejde og sådan. Jeg må indrømme at trods helligdage og fejl, så er de blevet helt som jeg havde håbet. Eller i hvert fald næsten; lad os igen bare konkludere at der er en grund til jeg ikke blev tømrer – målene var måske ikke helt som de skulle være. Haha, typisk.

Jeg har lavet 4 kasser (dog er det kun 3 af dem der er billeder af) og jeg synes bare de er så fede! Jeg skal lige have dem bejdset i en lidt mørkere brun (tror jeg), og så er de ved at være der.

Jeg ville egentlig vente med at vise kasserne til de var helt færdige; men jeg havde lige fået dem ind i stuen for at se om de nu også passede – og så fik jeg lige taget lidt billeder.