Tag-arkiv: haveliv

Snevejr

Så fik vi – langt om længe – noget  snevejr.. og fordi ingen jo ved om det stadig vil være der i morgen, tog Matti og jeg et smut i haven da jeg kom hjem (imens Claus lavede aftensmad – winwin).
Jeg synes det er helt fantastisk med sne; snebolde, snemænd, kælke you name it. Matti synes det var meget sjovt i kælken og at være udenfor, men han syntes altså at sneen var kold og ville helst ikke røre ved det. Haha.

Nu er det bare spændende om der også er sne i morgen.. man kan jo håbe lidt. Altså bare lige sne weekenden over, så er jeg glad. Har I fået sne?

Weekenden

Så blev det søndag igen. Jeg synes simpelthen at weekenderne forsvinder alt alt for hurtigt. Jeg har en masse ting jeg gerne vil nå, men inden jeg ser mig om er det søndag aften.

Men det har nu alligevel været en lækker weekend. Jeg havde tidligt fri fredag, så der fik jeg fikset lidt herhjemme inden jeg hentede Matti hos dagplejemor. Det var været en lidt forvirrende uge for Matti, så fredag stod på leg og hygge herhjemme.

Lørdag stod vi op kl 6 (som altid) men da Claus havde været ude at se fodbold og kommet sent hjem, besluttede jeg mig for at det var en anledning til at vi gik en tur. 4,6km blev det til. Så stod den på leg og om eftermiddagen hoppede Matti på sin cykel og så tog vi hjem til mine forældre og spiste.

I dag brugte vi formiddagen i Bilka på at handle. Matti var skide træt imens vi var dernede, men da han fik tøj af så han kunne sove vågnede han helt op. Han skulle fandmer ikke sove! Så imens Claus kæmpede lidt med ’skal sove/skal ikke sove’-situationen, tog jeg ud og hyggede lidt med frokost og tur med en veninde. Det var super hyggeligt – og tiltrængt! I eftermiddags har vi været i haven. Matti elsker at være ude, s det gør vi jo selvfølgelig så snart det er muligt. Matti tullede rundt og legede, imens jeg fik brændt vores juletræ ned. Bedre sent end aldrig ikke? Haha.

Selvom jeg elsker weekender, må jeg indrømme at vi kæmper med at at få Matti til at sove.. og det til tider hænger mig ud af halsen. Han er en stædig banan, så har han sag sig for han ikke vil sove.. ja så er det næsten umuligt.

Hvad har du brugt din weekend på?

En lille hjælper

image
Matti elsker at være udenfor! Og det er jeg så glad for. Jeg nyder at foråret er kommet og så snart det bare er lidt lunt i vejret, får jeg Matti i tøjet og ud i haven. Det er så lækkert! Faktisk elsker Matti at være udenfor så meget, at når han skal ind igen bliver han stiktosset. Haha.

image
Igår havde jeg ham med i haven imens jeg ordnede lidt ukrudt og lidt blomster. Matti synes det var super! Så hver gang jeg havde plantet en blomst, så hev han den op af jorden igen. Så det tog lidt længere tid end beregnet. Jeg tror måske også vi skal tjekke græsplænen igennem inden vi slår den, for Matti har vidst fyldt den med granitskærver.

Nu må det godt holde tørt og lunt, så vi kan komme mere ud i haven!

Playdate

image

Matti og jeg har haft en super hyggelig dag idag – vi har nemlig haft besøg af T og mor. T og Matti er i mødregruppe sammen, så de har kendt hinanden fra de blev født (og faktisk er der kun 10 dage imellem dem). Det er altså en fornøjelse at se dem udvikle sig sammen – også selvom Matti ikke var helt med på at dele legetøj med hende idag. Men de kan nu godt lide hinanden alligevel – der blev i hvert fald både kysset og krammer en hel del. Så måske en lille kæreste, Matti har fået dig her.

Det er jo blevet rigtig forår! Der har været blå himmel og mild vejr; så vi var selvfølgelig ude og lege først. Og T var helt vild med både sandkassen og gyngen – så hende må vi invitere på playdate i haven snart igen!

Ugens op- og nedture, uge 7

image

Opture;
• Jeg har været i Skive for at besøge søde Lone og René! Det var tiltrængt!
• Vejret! Ej men kan man være andet end glad, når der er blå himmel?
• Matti er begyndt at sige ‘hej’, ‘tak’ og ‘mårmår’ (altså mormor) – det er simpelthen det sødeste!
• Jeg er blevet brunhåret! Og jeg synes simpelthen det er så fint.
• Nyt tv i soveværelset! Jatak!
• Sommerhustur!

Nedture;
• 1års stik!!
• Matti bliver ved med at være syg – og derfor bliver han jo også ved med at få den skide maske. Som han hader!
• Mine linser driller sgu stadig! Eller.. engang imellem gør de.
• At ringe til lægen og den så siger ‘du er nummer 11 i køen.. tak for din tålmodighed’!
• Jeg vil have soool og vaaarme!

I Øvrigt ..
• Så er jeg igang med at læse ‘liv og død’. Det er sgu mærkeligt at det er præcis samme historie som twilight hvor rollerne bare er byttet rundt. Men god, bevares!
• Projekt farverig skrider langsomt fremad!
• Jeg forsøger at blive bedre til at blogge. I den her uge er det da gået okay?

Ugens indlæg;
Sandkasse vejr – Matti og jeg har hygget i haven!
Når farmor strikker – farmor har strikket den fineste vest til Matti.
Brunt hår! – så skete der lidt.

Hvad husker du ugen for?

Sandkasse vejr

image

I fødselsdagsgave fik Matti en sandkasse af Claus og jeg – vi blev enige om at han sgu har så meget og en sandkasse vil han kunne få glæde af i lang lang tid! Nu er den så blevet samlet, fyldt og klar til brug – og det skulle selvfølgelig udnyttes!

image

Så igår da jeg hentede Matti og vejret jo var SÅ lækkert, valgte vi at hygge lidt i haven. Matti synes sandkassen var noget mærkeligt noget og jeg var nødt til at putte en sut i munden på ham, for ellers ville han spise sandet.

Jeg glæder mig altså helt vildt til vejret bliver mere lunt, så vi kan bruge mere tid i haven.

Græs mellem fingrene

image

image

Matti og jeg har haft en super dag idag! Først var vi i mødregruppe – hvilket som altid var super hyggeligt. Det er vildt så meget de små babyer kan nu!

Da vi kom hjem gik vi i haven. Det var ikke nær så varmt idag som det har været de andre dage. Så det betød også at der så er skygge og lidt køligere i haven – så kan vi nemlig gynge!

Matti fik et gyngestativ i dåbsgave og han er helt pjattet med at gynge. Det på kilde i maven, for han griner og hviner helt vildt.

Udover at gynge var vi også ude og lege lidt på græsset. Matti synes det var noget mærkelig noget at røre ved og hvis han kunne, så havde han taget hele græsplænen med ind. Haha. Og se lige – han er helt oppe på knæene nu!

Hvad har i lavet idag?

Varme dage.

image

image

image

image

image

image

Det regner! Endelig! Lige nu sidder jeg og lytter til regnen udenfor og jeg NYDER det. De sidste par dage har sgu været varme, tunge og helt uudholdelige.

Jeg kan egentlig godt lide sommer.. eller jeg kan måske egentlig mere lide ideen om sommer end sådan rigtigt. For jeg synes det er fantastisk at kunne få sit sommertøj, flashe sine ligblege ben og få noget sol. Men efter et par dage er jeg mættet.

Og når det så er hedebølge-varmt, som det har været de sidste par dage.. ja, så er jeg lige ved at blive skør. Ikke af at solen er her – men fordi det er så varmt, at jeg sveder bare ved at trække vejret.

Nå det så er sagt, så har vi da forsøgt at hygge os bedst muligt. Den har stået på grillning med min bror, havehygge, badesjov og sådan lidt. Til Matti har vi købt både bassin og uv-telt – og det var sgu også en nødvendighed til den varme!

Har du nydt dagene? Hvad har du lavet?

Nu skal der males!

image

Hvem var det der fik den åndssvage ide at skulle igang med at male ALT plankeværk i haven?! Nåja. Det var mig selv. Og egentlig er det jo ikke en åndssvag ide, for er sikker på at resultatet bliver super godt – men gosh et projekt at gå igang med i denne hede.

Jeg startede tirsdag hvor det var varmt – men til at holde ud. Igår valgte jeg simpelthen at droppe det; det var så varmt at jeg ikke kunne holde ud at stå i solen. Jeg tænker derfor at vente med at male til i aften – der må det da være lidt køligere i vejret.

Og jeg er selv igang. Claus sagde at det var mit projekt hvis det skulle gøres (nu, altså) – så jeg er gået igang. Claus hjalp lige lidt den anden dag.. Men ellers er det mig. Og så er jeg jo en gris med det maling – jeg har det jo over ALT; hår, arme, hænder, fødder og tøj.

Men puh. Jeg tror resten først bliver malet når det bliver lidt køligere i vejret – for det her er altså uudholdeligt.

Første agurk!

image

image

Vi har lige hentet den første agurk ind fra udestuen! Vi købte for noget tid siden en tomatplante og en agurk plante – for det kunne da være lidt sjovt! Den første agurk var så stor nok til at skulle spises idag.

Tomatplanten vokser og vokser, men der er stadig ingen tomater på. Det bliver lidt spændende, for jeg kan egentlig ikke lide tomater. Men det må jeg lære!

Udover agurk og tomatplanterne, så har vi også blåbær, rabarber og jordbær i haven. Dem skal jeg nok vise frem snart – for der er MANGE jordbær på planterne.