Tag-arkiv: ferie

Miniferie med Matti

Mattis dagplejemor skulle have nogle feriedage – og i den forbindelse tog Matti og jeg også lige nogle. Det var der lige mulighed for – total win-win, for jeg elsker at hygge mig med Matti!

Vi var et smut forbi Mattis dagplejemor, fordi hun havde sølvbryllup; alle børnene var gået sammen om en buket, som vi så skulle aflevere. Den var så fin – og hun blev så glad. Matti havde en tandlægetid, så det var jeg lidt spændt på hvordan han ville tage. Matti er sådan en type at enten er det helt fint eller også nægter han det fuldstændig – heldigvis tog han det i stiv arm og han var SÅ sej. Mor her var ret så stolt af ham! Især fordi vi var derinde 2 gange; en gang til tjek og så en gang hvor de skulle komme sådan noget lak(halløj?) på en tand fordi uddybningen var rigtig dyb.. Anden gang var lidt grænseoverskridende for ham – fordi der både stod en assistent men også en tandlæge med sådan nogle forstørrelsesglas for øjnene, men han var så sej! Og det betød at man måtte få legetøj bagefter – selvfølgelig! 

Og så har vi været i skoven. Sådan helt seriøst, så ELSKER jeg skoven! Der er så fredsfyldt derude og der er så mange muligheder for leg! Matti synes det fedeste var, at det havde regnet så det var mudret og der var store vandpytter – som man selvfølgelig kunne hoppe i! Ofte er vi ude i Lunden fordi der også er en lille legeplads, så kan vi lege først og gå en tur rundt i skoven bagefter og kigge efter dyr, grankogler og alt mulig andet. Det er fantastisk!

Sidste sommerferie-dag

I dag er sidste dag af i alt 3 ugers sommerferie. Vi laver så lidt som muligt i dag, så vi kan lade op til hverdagen starter i morgen. Lige nu må jeg indrømme at jeg slet slet ikke er klar til det; det har været en virkelig skøn ferie! De første 2 uger brugte vi på alt mulig forskellig og den sidste uge har vi været i Dayz Søhøjlandet med min familie.

Se lige et skønt sove billede af de her to! Det er hårdt at være på ferie, så de var gået kold efter en lang og hård tur på himmelbjerget.

Jeg er lige ved at bikse et par indlæg sammen om vores ferie, så de kommer nok i løbet af i dag. Men lige nu vil jeg nyde at Matti (og Claus) sover til middag – og at jeg bare lige er selv med mig selv.

Mini ferie

Vi har sommerferie for tiden og vi laver en masse hyggelige og spændende ting, men vi havde lige brug for der skulle ske lidt andet. Så! I weekenden tog vi lige 2 overnatninger i Seawest. Det er kun cirka en halv times kørsel fra hvor vi bor, men egentlig handlede det mere om bare at komme et andet sted hen. Og vi havde nogle SUPER dage!

Vi var i badeland hver dag – og også to gange om dagen. Matti ELSKER det; og han er blevet så sej nu at han svømmer selv (selvfølgelig lige med vinger og bælte så han ikke synker), men han er så dygtig!

Første aften spurgte vi mine forældre og min bror og Laura om de ikke ville komme ud og bowle med os. Det ville de gerne; så vi spiste pizza og bowlede. Jeg var lidt skeptisk om Matti nu ville være med til det eller om han ville alt mulig andet – men han klarede det så godt. Han var med til at bowle når det var mig og mormors tur og han ventede så fint på tur og var SÅ optaget af det.

Vi har stadig ferie og stadig en masse vi vil opleve – og en masse jeg gerne vil fortælle jer om! Men det bliver lige en anden dag!

Påske

God påske til jer! Der er jo nok nogle af jer, der har haft ferie hele ugen – så heldige har vi desværre ikke været. Vi skulle begge arbejde de 3 første dage – så skildkoppe-Matti blev passet hos mormor og morfar  (og de har bare hygget!).

Se lige de fine ting Matti har lavet i dagplejen. Jeg synes altså det er SÅ hyggeligt når han har hjemmelavede ting med hjem.

Men nu har vi ferie! (I hvert fald en lille en) og den skal bruges på en masse hygge! I dag har vi blandt andet været på biblioteket og lege, nede i byen og se motorcykler og ude i haven og lege. I morgen skal vi lege med en fra mødregruppen og så må vi se hvad resten af ‘ferien’ bringer.
Hvad har I af planer her i påsken?

Aalborg Zoo

Claus og jeg har altid elsket at tage i zoo – og det er en ting vi gerne vil bringe videre til Matti. Så da vi skulle i sommerhus ved Aalborg.. ja, så lå den lige til højrebenet at vi da også skulle i zoo!
Og det var så godt som håbet; selvom vejret ikke var helt med os og det regnede en del. Men der blev mulighed for at spise is i solskinnet!

Matti var meget interesseret i dyrene og syntes det var vildt spændende. Han synes så selvfølgelig også hans trækvogn var det fedeste i verden.. typisk. 

Sommerferie

Hvert år er vi på sommerferie med mine forældre – og i år var selvfølgelig ikke en undtagelse. Jeg nyder det og synes det er så skide hyggeligt!

I år var vi en uge i Egense (det er oppe omkring Aalborg – jeg skulle også lige selv google hvor filan det lå). Sommerhuset var lækkert og stort nok til at rumme 6 voksne, Matti på halvanden og Basse-hunden som ikke engang er et år. 

Men at finde et hus vi alle ville kunne lide tog tid. Jeg ville gerne være tæt på by og min bror og far ville gerne være tæt på vand.. Men det fik vi vidst nogenlunde styr på.. der var noget der ligner 300m til vand og 27km til Aalborg. Tæt på vand betød også at der både skulle sejles i kajak og fanges krabber.. haha.

Hvor har du holdt ferie henne? 

Sommerferie

I sidste uge var vores lille familie på miniferie – og det var så godt. Vi tog afsted onsdag og kom hjem igen søndag middag; men hvor ville jeg dog gerne være blevet der! Vi havde valgt et dayz Resort i Søhøjlandet (nær Silkeborg). Primært fordi der var lækre faciliteter på stedet – badeland, legeplads, hoppepuder, ridecenter m.m. (der var også skibakke, men det benyttede vi os ikke af) – og fordi vi havde besluttet os for at vi ikke ville køre rundt efter til hele tiden. 

Vi var i badeland stort set hver dag, for Matti ELSKER vand. Og for hver dag der gik, blev han også mere og mere modig. Og jeg synes det er fantastisk – for jeg elsker også vand. Dog skal vi en anden gang måske lige huske at have en badering med. Derudover var vi også et smut i både Silkeborg og Viborg for at shoppe lidt – det var måske mere mit behov end det var drengenes. Og vi var så heldige med vejret, så vi nød godt vejr imens!

Og så var der legepladsen – det var både forhindringsbane og legeplads, så både Claus og Matti hyggede sig. Ja, faktisk os alle sammen jo. Men Matti kunne rutsche, gynge og klatre – og det er lige ham. Og så var der også trambolin; et sikkert hit! Og Claus kunne lege på forhindringsbanen – til meget stor underholdning!

Hvad med jer? Skal i lave noget spændende i sommerferien? 

Så starter vores hyggeferie!

image

Så blev Matti og mins ferie skudt igang! Vi tager lige hele uge 16 hjemme – egentlig var det ikke helt planen, men det var sådan det blev. Men det gør ikke så meget, for jeg elsker altså at holde ferie med den fyr (også selvom han er sur for tiden..).

I morges startede vi dagen stille og roligt. Matti vågnede kl 5.30 (for helved..), så fjerneren blev tændt, så jeg kunne vågne lidt inden vi skulle op. Men det er altså en hyggelig måde at vågne på; Matti mellem Claus og jeg.. og så med tvet tændt til vi ikke gider det mere.

Da vi havde spist, pakkede vi badetøjet ned og kørte til SeaWest. Da vi gik til babysvømning elskede Matti vandet, så det var jeg lidt spændt på om han stadig gjorde.. det er trods alt mange måneder siden vi sidst badede. Men det var et hit! Så det skal vi så absolut igen!

I morgen står den på øko-dag, så kryds lige fingre for at det er tørvejr! Det er bare lidt sjovere end hvis vi skal stå og blive sjask våde.

Weekend tur

image

Weekenden brugte vi i sommerhus i Blåvand ved mine forældre; de skulle være der hele ugen, men vi tog lige et par overnatninger sammen med dem.

Og det var super hyggeligt! Onsdag spiste vi aftensmad og hyggede. Søndag kom min bror og kæresten med rundstykker og var der hele dagen. Vi fik leget, kigget butikker og badet i spa. Selv Matti synes (efter lidt overtalelse) at det spa-værk faktisk slet ikke var så tosset endda. Det er altså rart at være afsted hjemmefra; man slapper af på en helt anden måde.

image

Og Matti NØD at onkel var der – for han gider godt lege! Så imens vi andre kiggede i butikkerne, så legede Casper og Matti.

Natten til mandag fik Matti så feber.. og hele mandag var han bare hårdt ramt; 39.9 i feber, kogende varm og mor-syg. Så vi endte med at køre hjem for at tage et smut til vagtlægen. Øv altså! Jeg hader når Matti har det dårligt!

Men jeg har aftalt med Claus at vi da bliver nødt til snart at komme i sommerhus igen. Det er rart bare at komme lidt væk!

Ugens op- og nedture, uge 7

image

Opture;
• Jeg har været i Skive for at besøge søde Lone og René! Det var tiltrængt!
• Vejret! Ej men kan man være andet end glad, når der er blå himmel?
• Matti er begyndt at sige ‘hej’, ‘tak’ og ‘mårmår’ (altså mormor) – det er simpelthen det sødeste!
• Jeg er blevet brunhåret! Og jeg synes simpelthen det er så fint.
• Nyt tv i soveværelset! Jatak!
• Sommerhustur!

Nedture;
• 1års stik!!
• Matti bliver ved med at være syg – og derfor bliver han jo også ved med at få den skide maske. Som han hader!
• Mine linser driller sgu stadig! Eller.. engang imellem gør de.
• At ringe til lægen og den så siger ‘du er nummer 11 i køen.. tak for din tålmodighed’!
• Jeg vil have soool og vaaarme!

I Øvrigt ..
• Så er jeg igang med at læse ‘liv og død’. Det er sgu mærkeligt at det er præcis samme historie som twilight hvor rollerne bare er byttet rundt. Men god, bevares!
• Projekt farverig skrider langsomt fremad!
• Jeg forsøger at blive bedre til at blogge. I den her uge er det da gået okay?

Ugens indlæg;
Sandkasse vejr – Matti og jeg har hygget i haven!
Når farmor strikker – farmor har strikket den fineste vest til Matti.
Brunt hår! – så skete der lidt.

Hvad husker du ugen for?