Tag-arkiv: far

Fars dag

image

I dag har det været fars dag – og derfor har vi selvfølgelig også forkælet faderen her i huset. Matti havde købt et bælte og nogle grillhandsker til Claus – son han heldigvis blev rigtig glad for.

Om eftermiddagen tog vi hjem til farfar (og farmor selvfølgelig), for han skulle ikke snydes for en farsdagsgave. De havde købt to træer til ham, som skal plantes i haven. Hos dem spiste vi boller og nød det lækre lækre vejr!

Og aftenen tog vi så videre om til morfar og mormor. For morfar skulle jo selvfølgelig heller ikke snydes for en gave. Vi havde købt chokolade og grillhandsker til ham. Vi blev og grillede og sad ude – lige indtil det begyndte at regne. Øv!

Har du forkælet din far lidt ekstra idag?

Fødselsdagsfejring

image

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så havde Clause jo fødselsdag i lørdags. Dagen blev brugt på hygge – og aftenen blev brugt på fest med kammeraterne. Men når man har fødselsdag, så skal man også have lagkage! Så vi havde inviteret mine og Claus’ forældre til boller og lagkage igår.

Jeg havde lavet lagkage og gået lang tur med Matti i barnevognen, så claus kunne sove lidt. For han var liidt træt efter festen lørdag (hvor han kom bragende ind af døren kl 5 om morgenen). Matti syntes det at sove til middag var en god idé – så det gav mig mulighed for at stå i køkkenet og hygge med lagkage’bagning’.

Når katten er ude ..

image

.. danser musene på bordene. Eller sådan? Her er det så Matti og jeg der ikke har været hjemme og Clause der har fest med gutterne.

Claus har fødselsdag idag. Hurraaa! Så nu er der kun 3 år til han bliver 30, av av! Og det skulle selvfølgelig fejres. I morges vækkede Matti og jeg ham med fødselsdagssang (og gylp, bevares) i sengen. Da vi alle var stået op, havde jeg dækket op til rundstykker. Men inden rundstykker var det selvfølgelig gavetid! Af os fik han en bakke til sofaen (sådan en til armlænet), og nyt ur og en R2D2 æggeur  (den er sgu lidt sej.. den viser jeg på et andet tidspunkt!).

Men da det så blev eftermiddag, blev vi ’smidt ud’ hjemmefra. Claus havde arrangeret grill og øl (og sprut) en masse med kammeraterne – og det synes jeg måske ikke lige Matti skulle være en del af. Så istedet tog vi hjem til morfar og mormor og hyggede os.

Nu ligger både Matti og jeg i sengen og jeg er lige ved at gøre klar til at sove. Imens kan jeg høre musik og fulde drenge udenfor vinduet. Jeg er sikker på de hygger sig!

Mor & far

image

image

image

Som jeg jo skrev i det forrige indlæg, så fik jeg købt nogle kopper da Tanni og jeg var nede i byen igår.

Jeg fik købt en MOR kop og en FAR kop fra Liebe. Jeg har kigget på dem mange gange, for synes virkelig de er skide søde! Jeg ville faktisk have købt dem dengang M blev født, men så kom jeg helt fra det igen.

Jeg kan dog ikke helt finde ud af om de skal bruges som drikkekopper eller til blomster (eller sådan noget). Det er næsten synd at sætte dem i skabet – de burde jo næsten stå fremme. Men nu må vi se; de bliver brugt til drikkekopper lige nu i hvert fald.

Det kunne så bare være fedt hvis man kunne få en kop hvor der stod MATTI på. Meeen.. jeg ved man kan få et med M på – måske jeg bare skal købe sådan en til ham.