Tag-arkiv: Edwards menageri

To små venner 

En fra Mattis mødregruppe skrev til mig – da hun så jeg havde lavet denne barselsgave – om jeg måske også kunne lave lidt til hende, da hun ikke selv hæklee. Og selvfølgelig ville jeg det! 

Hun var ret vild med næsehornet, så sådan en lavede jeg også til hende. Derudover ville hun gerne have en tyr, men vi blev enige om at droppe hornene – for den er da for SØD sådan der? Så det blev til en kalv. Virkelig sød.

Jeg synes de er ret søde de rangler og dyrene hsr jeg igen fundet i bogen ‘Edwards Menageri’ – som jeg synes er så fantastisk en bog!

Næsehornet Otto – og rasleven!

I tirsdags var jeg sammen nogle søde tøser fra arbejdet til noget filmhygge. En af dem der var med venter sig en lille dreng. Vi andre blev så enige om, at hun da skulle have en lille ‘tillykke med graviditeten’-gave – så jeg fandt hæklenål frem og fik hæklet lidt.

Egentlig havde jeg først tænkt at jeg ville hækle en kanin, men det ser man efterhånden bare alle steder.. så jeg valgte at finde noget andet. Jeg forelskede mig i næsehornet – så selvfølgelig skulle det være den!
Det er faktisk samme næsehorn jeg har brugt til både bamse og rangle – jeg har bare kun lavet hovedet ved ranglen. Bamsen er fyldt ret meget og sat sammen sådan at den både kan ligge og sidde. Ranglen er monteret på en træning og med et rasleæg indeni – hvad er en rangle værd hvis den ikke kan sige noget?! 

Jeg synes selv de er skide søde! Ranglen var lidt et forsøg – men resultatet blev bare så fint. Og heldigvis blev min kollega også glad for dem.

Opskriften har jeg fundet i bogen ‘Edwards Menageri’ – som jeg btw ELSKER! Bamsen har jeg hæklet i dobbeltgarn  (og en hæklenål 4), for at få den størrelse jeg gerne ville have. Og ranglen har jeg brugt en mål 2.5.

Men jeg synes simpelthen de dyr der er i Edwards menageri er så fantastiske! Så drt er en hel fornøjelse at hækle dem.. jeg er allerede igang med et andet dyr derfra.