Tag-arkiv: baby

En skøn weekend – med veninder, baby og playdate

Vi har haft en skønskøn weekend – det er bare gået alt for stærkt! Men er det ikke altid sådan? Haha. Jeg kan godt lide at lave lidt planer og så havde tid til spontane ting, men nogle gange er det også bare lækkert med en weekend fyldt med ting man gerne vil.

I fredags havde jeg tidligt fri, så mig og en veninde tog på baby-besøg hos en sød kollega. Jeg siger jer; hendes dreng var simpelthen noget af det sødeste! Det er ikke så tit jeg har muligheden for at nusse babyer, men når muligheden er der griber jeg den med begge hænder.

Lørdag hyggede vi hjemme og fik de sidste småting gjort færdig (ift at vi har flyttet rundt i stuen). Om aftnen tog Matti og jeg ud og spiste med to af mine veninder. Selvom det er en anden måde at være sted – når man har en Matti med – så var det bare super hyggeligt. Og jeg bliver så glad indeni, når jeg kan se at mine veninder også gerne vil Matti. Vi var taget på Bones og fik mad og is (selvfølgelig). Da vi var færdige der, tog Lone med hjem.. Matti faldte i søvn i bilen, så jeg bar ham i seng og vi satte os i sofaen og så Bad Moms (jeg elsker den film!). Det var så hyggeligt! Lone bor langt væk, så desværre ses vi ikke så meget som jeg ville ønske vi gjorde – så det var så rart at få snakket om alt og ingenting.

Søndag var vi hjemme og spise morgenmad hos mine forældre. Og derefter tog vi på biblioteket hvor Matti skulle lege med W fra mødregruppen. Det var en skøn formiddag og de fik leget godt – imens os mødre fik sludret lidt. Hehe. Det er altid godt! Matti har så valgt at det med lur, det gider han sgu ikke mere, så da vi først havde forsøgt med lur og så opgivet det, legede vi i stuen. Om eftermiddagen kom mine forældre – far skulle lige hjælpe os med at korte en ledning af og sådan. Og fordi Matti ikke havde sovet til middag hverken lørdag eller søndag; ja så gik han kold allerede kl 18.00 .. Så er det selvfølgelig bare spændende at vide hvornår han så vågner i morgen, men så tager vi det med.

Sygdomsfri!

Jeg skrev jo tidligere at Matti jo havde feber og knopper – de knopper viste sig så muligvis at være både skoldkopper og fod-mund-hånd syge. Jojo, hvorfor dog nøjes med én ting af gangen. Jesus.

image

image

Heldigvis var Matti kun plaget af voldsom kløe den første nat og så har han været lidt mere pjevset end normalt (tror da fanden, det må jo klø helt vildt!).. så jeg tror vi har været billig sluppet.

Men føj en omgang. Den har virkelig trukket tænder ud, med en baby der aller helst ville sove ved os og som bare græd og hsbde det rigtig dårligt – man vil så gerne hjælpe, men der er ikke rigtig noget man kan gøre. Så jeg er GLAD for at han er ved at have skorper over det hele. Især når næste uge står på dagplejestart.

Om at rydde op i babytøj

Jeg har faktisk forsøgt st undgå det her rigtig længe. Og det er egentlig skørt. Men det er vildt så hurtigt Matti er vokset og bliver sgu helt følelsesladet når jeg ser så småt tøj Matti engang kunne passe. En størrelse 50?! Av. Nu er han i en 74 og vokser helt åndssvagt hurtig.

image

Men bunken med tøj blev bare større og større og havde til sidst problemer med at lukke skabet, så det var vidst på tide at få sorteret i det. Jeg lavede 3 bunker 1) ud-bunken, hvor alt der var fnuldret eller ødelagt kom i. 2) kan muligvis sælges-bunken, hvor det som ikke fejler noget, men som Matti ikke rigtig har brugt blev samlet (så hvis du står og mangler babytøj i str. 50-68, så giv lyd!). 3) Det her vil jeg absolut ikke af med-bunken, hvor tøj som jeg synes er såå fint og som jeg gerne vil gemme kom i. Hvem ved om der nogensinde kommer en lillesøster/lillebror? Så kunne det da være fedt at have gemt lidt.

Men puh. Jeg er slet ikke færdig, men måtte stoppe fordi Matti hjalp mig. Lad mig bare sige, at knægten synes det var evigsjovt at tage alt UD af poserne – så vi modarbejdede lidt hinanden. Må se om jeg kan blive færdig i morgen.

Jer med børn.. har i også gemt tøj? Og hvor meget?

Sommer must haves?

sdsKender du shoppen mammashop.dk? Jeg har først lige nu fået kendskab til den! Jeg søgte lidt rundt på nettet for at se om der var nogle sider, som havde nogle gode sommertilbud. Og ja, jeg ved godt jeg sagde at vi egentlig ikke mangler noget til Matti, men det kunne jo være at der var et sted hvor der bare var så gode tilbud at jeg ikke kunne sige nej.

Den butik har jo alt muligt! Og selvom den hedder mammashop, så har den altså ikke kun til mor, men også til baby og far – og så er priserne til at forholde sig til! Men det jeg egentlig var nysgerrig efter, var jo om der var nogle lækre sommertilbud.. Så jeg er lige ved at se om der ikke er et eller andet jeg bliver nødt til at købe. Finder du noget derinde ud bliver fristet af?

PicMonkey CollageDerudover kan jeg da godt ærgre mig lidt over at jeg ikke kendte til siden imens jeg var gravid (eller ammede for den sags skyld), for de har noget fedt ventetøj! Jeg kan huske at jeg havde svært ved at finde fint ventetøj – så jeg endte lidt med at gå i de samme 3-5 sæt. De har blandt andet ventetøj fra ByStroom som jo er et af farvoritmærkerne herhjemme.

Og så så jeg lige på siden som noget ekstra; der er gratis fragt (jatak!) og så er der 100 dages returret! 

Dette er et sponsoreret indlæg.

Barnedåben – bordpynt

IMG_8729 IMG_8730 IMG_8775 UnavngivetVi havde jo besluttet at holde barnedåben hjemme – egentlig fordi jeg tænkte det var rarest med Matti. Og jeg er så glad for vi gjorde det! Dog var det selvfølgelig noget bøvl at alle møblerne skulle ud af stuen (thank god, for hjælpende hænder!), men så kunne man stille tingene op som man ville – og pynte som man havde lyst.

Bordpynten blev faktisk præcis som jeg havde håbet den ville blive. Jeg ville gerne have det simpelt, men stadig ‘lyseblåt’ (det er vel en barnedåb). Jeg havde selv været igang med at lave lysene, så der kunne komme noget personligt på bordet – så alle lysene rundt på bordene havde billeder af Matti. Ligeledes var hver bordkort også med et billede af Matti – og de var alle med forskellig billede.

 

Matti – 3 måneder

image

image

(Jeg sidder lige på telefonen, men tog også lidt billeder med kameraet som jeg lige kigger på næste gang jeg får tændt computeren – måske der er nogle bedre der)

Min lille Matti mus er 3 måneder idag. Det betyder at det allerede nu er 3 måneder siden jeg fik veer og gik i fødsel – og jeg kan vitterlig stadig huske det som var det igår. Veerne startede kl 20 og bum – Matti blev født kl 2. Hurtigt, smertefuldt og en helt vild fantastisk rutchebanetur.

Og sikke en udvikling! Jeg kan slet ikke følge med. Da han blev født vejede han 3900 og kunne passe en størrelse 50 – nu vejer han over 7kg og er lige begyndt at bruge noget af det i 68 i har. Og nu griner og snakker han helt vildt og er opmærksom på alt omkring sig (hvilket så også medfører at knægten ikke så gerne vil sove om dagen). Men det  går så skide stærkt – og det er vildt at stå på sidelinjen og følge med i.

Men det betyder selvfølgelig også, at nu er det tid til 3måneders stikket. Et stik som moderen her frygter lidt. Min mus skal stikkes i. Jeg HÅBER dog at han tager det meget pænt og ikke er påvirket af det efterfølgende.

Matti – 2 måneder!

PicMonkey Collage1I dag er Matti to måneder – og selvom det jo ikke er længe siden jeg sidst lavede et ‘nu er han så gammel her’-indlæg (da han blev 8uger), synes jeg altså at det er på sin plads også at gøre det når han så bliver endnu en måned gammel.

IMG_0857SE HAM LIGE?! Ej, undskyld. Men jeg er smask forelsket. Han er simpelthen så skøn og jeg bliver mere og mere forelsket i ham for hver dag der går – og for hver ny ting han kan. Det er altså en vild følelse at være blevet mor.. Og pludselig være en af de aller vigtigste personer i en andens liv. Selvom det er hårdt, så elsker jeg det!

Matti – 5 uger!

5uger - 2 - Kopi(komisk at han har det samme tøj på idag, som han havde da jeg tog 4 ugers billederne – det er altså et tilfælde!).

Jojo, vi fortsætter da med disse ‘uge indlæg’. Dog er der ikke et kort med til denne uge heller, men derfor kan I nu godt få et billede. Vi har været til 5ugers undersøgelse ved lægen idag; 56cm og 4850g – min baby er ved at blive stor! Men han er lige som han skal være, selvfølgelig. Nu skal vi bare have styr på huden.

HELDIGVIS ser hans hud megetmeget bedre ud og jeg tør tro på at det er på vej væk. Det er helt vildt så meget bedring der har været bare på få dage. Men mere om det i et andet indlæg.

Matti – 4 uger!

IMG_0600 - KopiAv. Tiden går stærkt. Min lille baby er ved at blive en stor baby – han er allerede 1 måned gammel. Jeg føler virkelig at han kun er et par uger – så længe siden er det da ikke siden jeg har født ham? Det kan ikke passe – der er noget galt et eller andet sted i regnestykket! Men altså; selvom tiden flyver afsted, så bliver han bare mere skøn, fantastisk og dejlig for hver minut der går.

Han bliver mere og mere sin egen – og er bare i løbet af den sidste uges tid blevet ultra aktiv. Han vil gerne kigge rundt over det hele. Vi træner nakken og det kører rigtig godt – nu kan vi faktisk næsten ikke styre det hoved mere. Haha. Og så er der flere vågne timer. Man er mere på, men det er på en helt fantastisk måde – at se udviklingen er ret vildt.

20150305_194844Mine forældre skrev og spurgte om de måtte komme til ‘1 måneders fødselsdag’ og så ville de tage kage med – og selvfølgelig måtte de det. Så de var lige til ‘aftenskaffe/fødselsdag’ i går aftes. Nu er det ikke fordi vi skal holde ‘fødselsdag’ for ham hver måned, men jeg synes da den første måned er ret speciel!

Det kører bare..

Jeg vil rigtig gerne blogge – og jeg har ret mange ting jeg gerne vil vise jer og fortælle jer! Men det hele har bare lige været ret træls og uoverskueligt, så bloggen har været nedprioriteret (og det er selvfølgelig sådan det skal være). Men Matti er dejlig nem; han hygger om dagen og sover for det meste om natten, så jeg tror umiddelbart ikke man kunne bede om mere på det punkt. Men det er som om vi ikke er færdige med de (skide) læger endnu – og det er det der fylder!

11Sidste mandag var vi jo nede og få klippet tungebåndet; det var et simpelt indgreb og noget vi ’selv havde valgt’. Men i løbet af ugen begyndte han at få rigtig mange knopper og noget betændelseslignende i ansigtet. Vi tog derfor til lægen torsdag, som gav os noget creme vi skulle smøre med – og så skulle det gerne blive bedre. Lægen vidste dog ikke hvad det var. Over natten blev det endnu værre og jeg besluttede mig for at ringe til lægen fredag morgen. De ville gerne se os, så vi tog et smut derned igen. Lægen synes det var mærkeligt at der ikke var nogen bedring, så derfor vurderede han at Matti skulle have antibiotika, for at få bugt med det. Han sagde at det skulle blive mærkbart bedre i løbet af weekenden – og vi fik så en tid til kontrol tirsdag (igår), hvor det gerne skulle være på vej væk.

I løbet af weekenden blev det så ikke bedre, tværtimod. Så vi tog til vagtlægen søndag aften (når lægen havde sagt at det skulle blive bedre i løbet af weekenden, men var blevet værre – blev jeg i tvivl om det var den rigtige behandling vi havde gang i). Vagtlægen sagde at vi skulle give det tid, men hvis Matti ændrede adfærd eller fik feber skulle vi selvfølgelig reagere. Bedre at ringe en gang for meget end en gang for lidt.

Så var vi så til kontrol igår, hvor sygeplejersken tydeligt kunne se at det var blevet værre. Det har spredt sig til halsen nu også og han har fået lidt mere betændelse ved ørene. Hun havde en læge indover, for at høre hans vurdering og han synes umiddelbart at det lignede noget stafylokok-værk – så nu har vi fået noget andet medicin til det. Vi har nu en kontroltid på fredag og jeg håber fandmer at det er på vej væk!!

Så det kører bare. For helved altså! Heldigvis kan man sige at Matti ikke er mærket af det. Det klør ikke på ham og han er som han plejer – heldigvis altså! Men jeg bekymrer mig jo. Min lille pus skal jo ikke fejle noget! Og så bryder jeg mig ikke om at lægerne ikke ved hvad det er. Jeg prøver virkelig (altså det gør jeg!!) at tage det med oprejst pande, men jeg synes det er så svært og mine følelser sidder så meget uden på tøjet. Nu synes jeg umiddelbart vi har prøvet nok.

Oveni det her, så har ‘fodringssituationen’ også fyldt rigtig meget. Jeg er gået fra ikke at ville bruge brik, til at beslutte at bruge flaske, til at han pludselig gerne ville tage mit bryst – og jeg så ville supplere op, til at jeg nok ikke havde nok mælk (eller at der var nok næring), til at jeg besluttede mig for at flasken nok var bedst.. Til at snakke med lægen og så vælge at malke ud og give flaske.. Og nåja, så var der mistanke om svamp eller brystbetændelse. Jeg har været (og er) ret så forvirret i mit hoved, så det får i lige i et andet indlæg.