Tag-arkiv: aigle

Nye støvler

Jeg har fået mig nye støvler! Jeg havde egentlig nogle Sorel støvler i forvejen, men jeg synes virkelig de var ved at være dårlige og nagede.. og ja, var bare trælse. Så det var altså på tide med nogle nye – og så blev jeg bare mega glad da jeg så man kunne få de her Aigle i min størrelse hos kids-world.dk  (lige her, hvis du er nysgerig). Faktisk var det disse støvler vi egentlig havde købt til Matti her til vinter, de sad bare ikke så godt på ham – men det gør de på mig! Wuhu!

Og de skal selvfølgelig testes! Så i dag da jeg hentede Bombom tog vi et smut til Nysø, hvor vi gik rundt og hyggede os. Og selvom det jo er isende koldt, så var vejret jo lækkert! Det var fantastisk derude – og der skal vi bestemt ud igen! Snart! Matti var meget imponeret over at hele søen var frosset til is – så når han kastede sten ud i vandet sank de ikke. 

Men tilbage til de her støvler. Jeg er SÅ glad for dem, men det er lidt øv over at de ikke er helt så varme som jeg håbede.. så jeg har lige putte en varm sål i (og det skal man jo efterhånden i alle støver, så det er fair). Så nu er de dejlig varme igen! Og så er det bare lækre at have på! Så jeg er fan! 

Det er ikke et sponsoreret indlæg; jeg synes simpelthen bare de er så fine!