Kategoriarkiv: Pelsdyr

Om at tage en (lorte) beslutning..

Igår tog Claus og jeg en beslutning, som egentlig har været længe undervejs, men som vi vidste vi var nødt til. Igår flyttede Rofus nemlig ‘hjemmefra’. 

Siden Matti blev født har tiden til Rofus (og Mailo for den sags skyld) været minimeret. Og efter vi begge er begyndt i arbejde er tiden til ham bare blevet mindre og mindre – og jeg har SÅ dårlig samvittighed over det! Når man så samtidig har en dreng der ikke rigtig vil sove (og sove tiden var Rofus-tid).. så blev vi enige om at det mest retfærdige var at han skulle flytte på ‘pension’. 
Derfor er Rofus flyttet ud til min veninde – som også er ilder avler. Jeg ved hun altid har elsket Rofus, så han skal nok få det godt derude. Og heldigvis bor de tæt på, så jeg kan komme og besøge ham indimellem.

Men av. For helved hvor gør det ondt at erkende at vi ikke skulle beholde ham. Jeg har haft ham i 7 år(!!!!), så han har jo været en del af os længe. Men det er ikke fair for ham at han så sjældent er ude når han er så social som han er. 

Og så fordi han er blevet så gammel har han det indimellem med ikke at ville bruge bakken – og det er bare virkelig ulækkert! (Også når man har en dreng på halvanden!)

Der er selvfølgelig en masse overvejelser og tanker omkring det her.. er det mon det rigtige? Men det tror jeg det er. Når jeg lige har accepteret det.. det tagee nok lidt tid.

Hæklet kødben (diy)

Mine forældre har fået den SØDESTE hund – og den skulle selvfølgelig forkæles med lidt. Egentlig er jeg jo igang med min pude og mangler kun lige et par rækker, men det her kunne altså ikke vente!

image

Jeg ville så gerne vise jer at Basse – som vuffer hedder – tog rigtig godt imod kødbenet. Men prøv du selv få en hvalp til at posere foran kameraet; det er en umulig opgave. Så bedre billeder af Basse må i få en anden gang.

Jeg kan se på besøg statistikken at i er ret pjattet med mine hækle indlæg. Jeg har lavet den her ud fra billeder fundet rundt på pinterest – så jeg undskylder på forhånd hvis det lyder lidt kludret eller hvis der er fejl. Men sig så endelig til!

image

Du skal bruge:
• Garn (jeg har brugt rester – men fra søstrene grene)
• Nål 3.5
• Fyld
• rasleboks

Sådan gør du:
• 1: lav 2 lm
• 2: lav 6 fm i den første lm (6)
• 3: lav 2 fm i hver m (12)
• 4: *5 fm – 2 i 1m*.. (14)
• 5: bryd garnet.

Lav endnu en som ovenstående.

• 6: Hækl de to stykker sammen ved at samle dem med en fm. Lav fm hele vejen rundt på begge stykker og slut med i fm sammen (28)
• 7+8: 1 fm i hver m (28)
• 9: *indtagning – 5 fm* (24)
• 10: *indtagning – 4 fm* (20)
• 11: *indtagning – 3 fm* (16)
• 12: 1 fm i hver m (16)

Disse skal der laves to af!

På den ene fortsætter man med at lave benet.
• 13-32 1 fm i hver m (men man kan jo selv vælge hvor lang den skal være).

Og så syer man de to stykker sammen. Voila – et styks kødben er færdig.

image

Sov sødt, Mailo mus

Åh. Jeg hader sige farvel! Det bliver aldrig sjovt. Og det er slet ikke sjovt at skrive det her indlæg.. Men jeg vil gerne ud med det.

image

I mandags sagde vi farvel til min lille Mailo mus – og det gør stadig ondt helt ind i hjertet. Det var vores beslutning; men selvom det var den eneste rigtige, virker det stadig uretfærdigt.

Min søde Mailo blev 6 år. Han vil blive savnet! Jeg har stadig lidt svært ved at forstå det. Og jeg bliver så ked af det, når jeg tænker på ham. Jeg er bare glad for at han ikke var syg og led til det sidste, men fik lov at sove stille ind.

Jeg føler mig lidt som en lort over at have taget beslutningen. Jeg ved det var det rigtige, men argh. Jeg savner min søde dejlige Mailo. Sov sødt, min lille skat.

Historien… Lige omkring januar begyndte Mailo at få et sår på den ene side. Dengang tænkte vi ikke mere over det, men da vi alligevel havde dyrene med til dyrlæge i marts – og såret STADIG ikke var forsvundet og slet ikke var blevet mindre – fik jeg snakket med dyrlægen om det. Hun rensede det og dommen var hård. Tumorvæv i huden. Av. Vi skulle ikke regne med at såret ville forsvinde. Og det gjorde det heller ikke. Det blev bare større og større. Så opdagede Mailo selv såret og begyndte at slikke i det, hvilket så resulterede i et væskende og vådt sår. Mailo var ikke påvirket af det, men såret var stort og det blev ikke bedre. Vi kunne vente på Mailo blev påvirket eller tage den uretfærdige beslutning. Så vi valgte at give ham fred.

Når det går lidt (for) stærkt ..

Enten er mine dyr blevet store og småfede, eller også har jeg bare syet med hovedet under armen. Jeg tror måske mest på det sidste.

Nu jeg har symaskinen fremme, besluttede jeg mig for at dyrene lige så godt også kunne få lidt nyt. Jeg er stadig igang med ting til dem for de skal jo ikke snydes – og så er jeg igang med mine andre millioner projekter, som jeg pludselig vil nå inden fisen kommer. Flot Christina. Med termin på lørdag tvivler jeg altså lidt på at nå det hele. Men jeg har både gang i et par slanger, en uro og så videre. Jeg skal nok vise jer resultater efterhånden som jeg bliver færdig.

Det var ikke lige det dette indlæg skulle handlede om. Det var dyrene!

20150204_09004720150204_090034 Jeg fik ordnet køjer til burene og besluttede at dem og tæpperne sagtens kunne komme ind i buret til en start. Men for fanden altså! Jeg ved ikke hvad jeg har tænkt på, da jeg lavede køjerne; for de er jo altaltalt for små! Normalt fylder køjerne det hele og der ville kunne ligge en helt bunke ildere i dem – men disse er der vitterlig kun plads til en i. Det er dyrene tydeligvise ligeglade med.. Men jeg er da spændt på hvornår en af dem falder ud af køjen – for det sker på et tidspunkt, er jeg sikker på!

Nu med vinterpels!

Jeg tænkte at det var aalt for længe siden jeg havde vist billeder af pelsbørnene herhjemme. Egentlig så hader jeg at tage billeder af dem (altså sådan nogle billeder her), for de bliver altid så vildt dårlige – og disse er ikke en undtagelse. Men det holdte mig altså ikke tilbage alligevel.

IMG_0388Hvis det stod til dyrene, så skulle alle billederne se nogenlunde sådan her ud. Vitaminpasta på mavsen og så kan jeg ellers gøre hvad jeg har lyst til.. Men det dur jo ikke; det bliver billederne ikke spor gode af!

IMG_0381 IMG_0380

IMG_0377 IMG_0374
Så istedet forsøgte jeg at tage individuelle billeder af de kære små. Men åh, hvor er det svært og hvor er det ærgerligt at billederne er så utydelige! Men i skulle bare prøve at tage billeder af dyr, som egentlig mest er interesseret i det vitaminpasta jeg fægter rundt med. De gider jo ikke alt det billede pjat, men jeg kan fastholde dem en lille smule med pastaen.

IMG_0385Egentlig vil jeg bare lige vise jer Mailos finefine (fine!) vinterpels. Jeg elsker den; han bliver altid så lækker bamset når det bliver vinter. Den bliver flere centimeter lang og meget blødere end den plejer at være – samtidig ser han også pludselig så kæmpe stor ud. Rofus derimod er også så småt ved at få sin vinterpels, men han ser bare mere robust ud end Mailo.

———————————————————————————————————
FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOKBLOGLOVININSTAGRAM

Eftermiddagshygge!

IMG_2108IMG_2105Puuh.. Jeg synes godt nok at jeg bliver lidt slået ud, når jeg kommer fra arbejde. Især hvis jeg skal tidlig op og fx åbne børnehaven, så er jeg lidt nødsaget til at få mig en morfar når jeg kommer hjem – ellers så går jeg sgu kold klokken otte, og det er måske liiidt kedeligt.

Dog er det (heldigvis) ikke kun mig herhjemme der er trætte når vi rammer eftermiddagen. Pga. vinteren og kulden er dyrene mere trætte end normalt – og gamle Mailo er blevet lidt af en hyggetrold, så hvis jeg ligger mig med tæppet (vores nye tæppe fra ikea, som Mailo virkelig elsker!); ja, så kommer fisen tøffende og vil op og hygge. Det er altså lidt hyggeligt! Så vi sover til middag sammen – og jeg nyder det imens han gider.

Eller.. At sige at vi alle herhjemme er sådan lidt småtrætte om eftermiddagen er selvfølgelig en stor fed løgn. Rofus den lømmel har jo kun brug for minimal søvn, så han har jo travlt med at ødelægge alt hvad han kan få fingrene i. Det er alt fra at kravle rundt og skubbe lysestager ned til at grave i stole og sofa. Jeg er glad for Rofus, men puh – nogengange får jeg pip af hans energiniveau.

IMG_2117FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOKBLOGLOVININSTAGRAM

Rofus, den lømmel!

For nogle dage siden postede jeg en video på facebook af min Rofus ‘in action’ og i skulle da ikke snydes. Så enjoy!

Jeg ville så gerne skrive at Rofus bare er SÅ dum, men han er jo egentlig ikke dum. Han er irriterende klog – altså, for klog! Så klog at jeg nogengange ikke kan udtænke hans næste plan før han har udført den. Så istedet for at skrive at Rofus er dum – så må jeg skrive at Rofus bare er (skide) irriterende.

Og da jeg havde lukket skuffen efter ham mindst 50 gange, blev jeg simpelthen så træt af ham at jeg flyttede skuffen. Det var bare en nødløsning, så jeg slap for at rende frem og tilbage. Men dyret lurede hurtigt hvor det var jeg havde gemt skuffen henne .. Dum? I don’t think so.

rofus

Nu har jeg så flyttet rundt på skufferne, så den skuffe med godbidderne (som Rofus gerne ville åbne) er øverst i kommoden og skuffen med papir og blyanter er nederst. Skuffelsen var stor.

Når man vil forkæle dyrene ..

foto 1 (6)

foto 4 (2).. Så er det ikke altid at de er lige så glade for idéen som jeg er. Jeg ville have lavet en form for kasse i buret (udenfor), som jeg kunne fylde med jord – og så kunne dyrene ellers grave alt det de ville. Jeg ved ikke hvordan vi kom ind på det, men far nævnte at måske var sådan noget bedafgrænsning (i grøn plast) en mulighed, og faktisk tænkte jeg at det var helt genialt! Idag fik jeg så købt sådan noget og fik det sat ind i buret …

foto 1 (5)foto 2 (4) foto 2 (5) foto 3 (3)… Konklusionen er så den at det er alt alt for blødt. Det tog Rofus (den lille lort) 5 minutter at skubbe kanten ned og Mailo fulgte bare efter. Så det fungere altså ikke helt efter hensigten. Jeg tror umiddelbart at jeg må få købt mig noget træ og så lave en hård træramme istedet.

Vi nyder solen!

foto 2 (4) foto 3 (1) foto 5Jeg hyggede mig idag i haven med dyrene. Det er faktisk længe siden de har været med mig ude på et tæppe, så det gjorde vi lige idag. Det var dog ikke så lang tid, for det var mega varmt. Jeg tror de hyggede sig en del for de lagde sig til at sove med det samme, da vi kom ind.

Jeg havde dem med ud og hygge; jeg er blevet lidt mere bevidst om at de jo nok ikke er her altid. Og Rofus er faktisk også begyndt at virke en smule syg, øv! Rofus skal snart afsted til lægen igen, men mere om det i et andet indlæg.

Mailo 5år!

mailo

Og Mailobassen bliver jo også 5år i år. Hurraaaa! Som før nævnt havde jeg faktisk altid troet at det var ham vi skulle sige først farvel til, men nænej. Han er en sej lille satan!

Han er dog her på sine gamle dage blevet en smule stædig – Claus mener dog, at det er fordi jeg snotforkæler de to. Så når Mailo kommer ind i buret, rusker han tremmer som en gal. Og det skal han jo selvfølgelig ikke, så enten kommer han ud igen eller også kommer han ind sammen med Rofus. Jaja, han har lært det, den lort.

Men han er dejlig, nysgerrig og vanvittig kontaktsøgende. Han skal vide præcis hvor vi er! Han gider ikke ligge hos os eller blive puttet med, men hvis han kan få lov at ligge lige ved siden af.. Så er det mere end fint.

Men hurraaaa! Og idag skal han selvfølgelig også forkælet lidt!