Matti – 4 år

Jeg fatter det virkelig ikke. 4 år? Allerede? Seriøst?

Igår blev Matti 4 år. Hvad sker der for det?! Tiden går simpelthen så hurtig, når man har en Matti i huset. Nogle gange kan det sgu være helt svært at følge med ..

Og se lige en udvikling! Fra 3900g og 52cms baby – til 18kg og 103cm dreng! Det er jo helt vildt altså. Og når jeg så ser på den knægt, har jeg liiidt svært ved at forholde mig til at han har været inde i min mave. Haha.

Min store fantastiske, stædige, sjove, glade, temperamentsfulde, fjollede, seriøst, reflekterende, følsomme, usikre Og helt igennem perfekte dreng.

Når man har fødselsdag herhjemme, så må man bestemme helt selv hvad man vil. Matti ville i børnehave, for de skulle jo (selvfølgelig!) også fejre ham derude. Efterfølgende tog vi bilen og kørte på Fiskeri- og Søfarts museet i Esbjerg – for Matti ville gerne røre ved rokker. Okay, egentlig ville han gerne i legeborgen, men de har jo klart nok lukket om tirsdagen. Selvfølgelig. Så vi måtte finde på noget andet.

Det er godt nok længe siden jeg sidst har været på museet.. det var rigtig godt, men dog ikke så stort som jeg mindes. Så det tog os halvanden time (eller sådan) og så var vi ligesom igennem det. Havde det været varmere og sådan, kunne man nok godt have brugt mere tid på legepladsen.

Efter museumsturen, tog vi på McDonalds og spiste aftensmad. Og helt ærlig ikke? Så har den der ligger i Esbjerg den fedeste børne-lege-område! Matti er fan. Jeg tror seriøst vi var der i halvanden time. Haha.

Men alt i alt var det en helt fantastisk dag! Sådan en dag går bare altalt for hurtigt..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *