Hjemmesyet butterfly (DIY)

Uh, det er længe siden jeg har lavet en DIY på siden.. Ikke fordi jeg ikke vil dele med jer, men fordi jeg – helt ærligt – glemmer at tage billeder. Men! Ikke denne gang. Jeg har fået taget lidt step-by-step billeder, imens jeg lavede en butterfly til Matti. Jeg undskylder lige for de elendige billeder.. Det skal jeg nok lige få ændret (engang).

Den er både nem og tager ikke særlig lang tid og ALLE kan være med. So here goes!

Hvis der er noget der ikke giver mening, så giv lyd! Så vil jeg rigtig gerne hjælpe.

DET SKAL DU BRUGE:
For at lave sådan en butterfly her skal du bruge nogle få ting.

  • 1 stk stof der måler 21x11cm
  • 1 stk stof der måler 10x5cm
  • 1 stk vliesline der måler 20x10cm
  • 1 stykke elastik til rundt om halsen – jeg har brugt cirka 31cm . men mål rundt om halsen, så du får en passende længde.
  • Vlieselinen stryges på det store stykke stof. Den er en cm mindre end stoffet, så den skal bare placeres midt på. Dette er ikke nødvendigt, men jeg synes det skal på, for at give butterflyen en bedre form (den bliver stivere).
  • Når vlieselinen er på, skal stoffet syes. Både det store og lille stykke stof, vendes med vrangen ud af – og syes på maskinen.
  • Det store stykke stof skal syes på det korte led (11cm)
  • Det lille stykke stof skal syes på det lange led (11cm).
  • Stoffet vendes med ret siden ud.
  • Fold siderne ind, så siderne mødes på midten indeni (giver det mening?) ..
  • Man kunne også sy det, men dette spare en for lidt sysleri-tid – og man kan ikke se det, når den er færdig.
  • Det lille stykke stof skal også vendes.
  • Det kan godt være ret bøvlet, så et fif er at bruge en sikkerhedsnål til det. Sæt den fast i kanten og så kan man trække den igennem hullet.
  • Så skal butterflyen foldes på midten.
  • Jeg tager noget tråd rundt om midten og binder, så jeg har formen på min butterfly.
  • Derefter tager jeg det lille stykke stof og “dækker” tråden – og syer sammen på bagsiden.
  • Når butterflyen er færdig, tilføjer jeg elastiksnoren, så den er nem at få af/på.

Og voila! Et styks butterfly er færdig.

9 tanker om "Hjemmesyet butterfly (DIY)"

    1. Christina Forfatter

      Hejsa 🙂 jeg har kun lavet til min søn, men vil tænke at man jo bare måler lidt hvad man tænker giver mening? ☺️

      Svar
  1. Jytte Terranova

    Hej Christina
    Jeg er vild med din hjemmesyede butterfly.
    Vil gerne prøve at lave til et barn.
    Er det så også 21 gange 11 cm eller er det til en voksen ???
    KH Jytte

    Svar
      1. Jytte Terranova

        Hej igen
        Jeg skal i gang med at lave nogle tema-butterflyes til børn i alderen 3-12 år. Så nu er der en masse spørgsmål.
        Kan jeg bruge samme størrelse, ( som du har lavet til din 4 årige søn ) til alle fra 3-12år.
        Hvad med elastikken om halsen, kan den indstilles til flere størrelser, evt. med et knapsystem ??
        Og hvad med stoffet, er der nogle typer der er nemmest at arbejde med ??
        Jeg har kigget på en kvalitet der hedder Halv-panama??
        Det var mange spørgsmål, men du virker erfaren.
        På forhånd TAK
        KH Jytte

        Svar
        1. Christina Forfatter

          Hejsa! Har du mulighed for at maile mig istedet? Eller skrive til mig på Instagram (_byregi) .. jeg bruger ikke rigtig min blog mere og mailene ender alle mulig forskellige steder

          Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *