Når alle veninderne får babyer..

Det er længe siden der har været et indlæg om noget mere personligt end ‘ej, vi har lige købt ny flyverdragt’ eller ‘vi har haft en hyggelig weekend’. Den type indlæg skal der være plads til, men nogengange er der måske godt nok med nogle lidt mere personlige indlæg? Som dette nok bliver.

Jeg er i den heldige situation, at jeg har veninder der har født babyer indenfor det sidste halve år – og de er jo skønne hver og en! Og jeg prøver at være en del af deres liv på den ene eller anden måde. Jeg synes simpelthen det er noget af det største.

Men noget som jeg virkelig ikke har tænkt på er Mattis reaktion på alt det her. Ofte har vi været på besøg eller haft besøg af disse veninder med babyer, hvor Matti (ofte) også har været med. Men det er faktisk svært? Det er svært pludselig at være en situation, hvor man ikke er ‘centrum’. Man er ikke det søde de andre kommer for at se og ikke den alle vil lege med. Forstå mig ret; selvfølgelig leger jeg med ham og prøver at involvere ham.. men der skal ikke mange lyde eller mimik fra baby, før fokus er der – og sådan skal det selvfølgelig også være.

Her i weekenden var vi på babybesøg, hvor Matti var med. Jeg sidder på gulvet med Louises baby i armen – jeg havde sat mig der, for at Matti kunne være med til at snakke med baby. Matti ville gerne lege og jeg tænker, at det kunne jeg godt, imens baby var tilpas. Meen så bliver han pylret og så skal jeg selvfølgelig få ham glad igen.. men lige præcis det var svært for Matti. At jeg tilsidesatte hans behov for en anden. Han sagde også så fint ‘men mor, nu leger vi jo lige?’ og av, han har jo ret.

Og ja, når de bliver ældre skal de nok få noget ud af hinanden på den ene eller anden måde – men lige nu synes Matti sgu det er træls, at de snupper alt opmærksomheden.. og jeg forstår ham altså godt.

Matti reagerer ved at blive ligesom dem, forstået på den måde, at så vil han sidde ved mig, kravle på mig og hænge på mig (for baby sidder jo også hele tiden ved en).. og det er så tydeligt at det er lidt med budskabet ‘glem ikke mig – jeg er her også!’. Han kan slet ikke lade være og det er selvfølgelig fordi han søger opmærksomheden. Og jeg prøver virkelig at inddrage Matti og have ham med til det.. men selvfølgelig vil jeg også møde disse søde små babyer!

Hvor er det også bare mega ærgerligt, at de veninder ikke havde fået de babyer for 3 år siden – så havde Matti og dem jo været mere jævnaldrende! Og så ved jeg godt, at hvis han skulle være storebror, ville han være nødt til at lære det – selvfølgelig. Men det er han ikke og derfor er det jo også uvant for ham.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *