Kastanjejagt

Det er næsten blevet en tradition, at vi hver år skal på Kastanjejagt. Eller jagt og jagt er måske så meget sagt; mine forældres nabo har et kæmpe kastanjetræ i haven, hvor vi må komme og tage alle de kastanjer vi kan bære.

Og det er altså ret mange! Vi havde spurgt mormor og morfar om de ville med derover, så vi startede eftermiddagen med eftermiddagskaffe hos dem, inden vi gik på rov. Vi fyldte to poser med kastanjer – flest af dem som endnu ikke var kommet ud af skallen, for dem synes Matti altså var de sejeste. Da vi kom hjem, skilte han så de fleste af.. så.. ja, vi kunne måske lige så godt have fundet nogle uden skal. Haha.

Men jeg synes det er så hyggeligt – og giver sådan en fantastisk efterårsfølelse. de fleste pynter lige nu i en vase, men når det bliver weekend er tanken egentlig at vi skal lave dyr og edderkopper af nogle af dem. Men indtil nu, så pynter de fint i stuen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *