Lidt motion til mig – og så har jeg lidt brug for jeres hjælp ..

Det her stemmer slet ikke overens med de to forrige indlæg jeg har lavet som handler om dessert og vafler, men! Det ændrer nu alligevel ikke på at jeg virkelig forsøger på at tabe mig. Jeg synes det er uretfærdigt, at det er så svært at komme af med de åndssvage kiloer.. men sådan er karma bare.

Så meldte jeg mig i fitness, fordi jeg tænkte, at det var vejen frem.. men nej. Jeg kom aldrig afsted, så det afmeldte jeg igen. Så nu tænker jeg, at jeg bare vil bevæge mig mere – hvorfor tage bilen, når jeg istedet kan tage cyklen? Sådan har jeg sagt før, men argh.. jeg skal tage mig sammen! Og så vil jeg gerne ud at løbe igen. Men det er hårdt at komme igang igen kan jeg mærke – men denne gang håber jeg fandme at jeg bliver ved! Det skal jeg! Punktum!

Og det er faktisk til det med motionsdelen jeg skal bruge lidt hjælp. Jeg skal have en ny sportsbh – men hvilken? Det skal være med åndssvagt meget støtte og til stor barm! Hjælp hjælp hjælp. For det gør virkelig nas at løbe med en almindelig bh – eller bare en med ingen støtte! Så skriv endelig hvilken og hvor den eventuelt kan købes henne – denne vidunder sports-bh. Prisen er (næsten) ligegyldig, bare den sidder ordentlig.

I torsdags var jeg ude at løbe igen for første gang i evigheder; vejret var varmt og klamt, men jeg gjorde det alligevel. Faktisk havde jeg Matti med på løbecyklen – og han er sgu motiverende! Han blev ved ‘kom så mor! Hurtigere mor!’ men samtidig var han også god til at sige ‘skal vi ikke lige holde en lille pause nu’. Haha. Så lige en træningspartner for mig.

4 tanker om "Lidt motion til mig – og så har jeg lidt brug for jeres hjælp .."

  1. Roos

    Du skal have shock absorber, dem bruger jeg og har altid gjort, også da jeg brugte en væsentlig større størrelse end nu tror de fås op til K-skål tjek evt udvalget på lace.dk eller wondersport.dk !

    Svar
    1. Christina Forfatter

      For jeg fik jo en af dig engang og den var FANTASTISK! Men nu kan babserne bare ikke være i den mere ..

      Hvis det er op til K, så burde jeg jo godt kunne passe dem. Det må jeg lige kigge på. Tak!

      Svar
  2. Vicki

    Casall sports bh’er, har dobbelt lukning i ryggen. Det er rigtig godt for støtten. Kan fåes i mange sportsbutikker, mener jeg køber mine i Sportmaster 🙂

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *