Kan man mon få for mange farver?

Mine forældre er igang med at få lavet nyt køkken – og det bliver bare skide flot (ja, jeg er hamrende misundelig!). Min mor spurgte så om Matti og jeg kunne have lyst til at lave et maleri til dem; nu hvor alt er i hvid/grå, kunne det være godt med lidt farver – og min mor ELSKER farver. Seriøst. Det har jeg bestemt ikke arvet.

Det er selvfølgelig rigtig nederen af mig, kun at vise jer et brøkdel af billedet (sorry!), men vi har faktisk allerede afleveret det til mine forældre. Så et billede af det færdige resultat må I lige få en anden dag – jeg skal nok lige huske at få taget et par billeder næste gang vi er derhjemme.

Men som sagt, så havde hun jo spurgt om Matti og jeg kunne lave det SAMMEN. Og det har vi også gjort. Men det har sat min tålmodighed på prøve. Normalt når jeg maler, så har jeg jo lidt en idé om hvad jeg gerne vil ende med.. Matti derimod.. Jeg tror hans plan var “jo flere farver jo bedre – og gerne meget af det!”. Så.. Det var lidt op af bakke. Men faktisk så synes jeg billedet er blevet SUPER godt – også selvom den er spækket med en masse farver.

Faktisk overvejer jeg lidt om Matti skal hjælpe mig med at lave et nyt billede til vores entre. Det kunne godt være.. Men måske ikke lige med helt så mange farver. Haha.

En tanke om "Kan man mon få for mange farver?"

  1. Pingback: Det færdige resultat |

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *