“Mor, moar?”

Nogle dage, ikk? Jeg er egentlig for det meste så glad for, at Matti har et godt sprog og at vi kan snakke med ham om alt. MEN! Jeg må indrømme at når han for 10000ende gang på en time siger “mor, moar”, så bliver jeg en lillebitte smule træt i mit hoved.

Jeg synes især det er blevet slemt efter han er begyndt i børnehave. Han har selvfølgelig en masse nye ting at fortælle os hver dag, og det får han selvfølgelig også lov til.. Men jez. Jeg synes nogle gange, at han ikke laver andet end at kalde på mig, haha. Og når jeg så kommer hjem fra en lang arbejdsdag og måske egentlig mest bare lige har brug for en halv times ro.. Ja, så er det lidt op af bakke.

Og kalder han på faren? Niks. Oftest er det mig han kalder på, selvom Claus også er hjemme. Matti kan faktisk sidde lige ved siden af Claus og alligevel er det mig – der er ude i køkkenet – han kalder efter. Men hvorfor?!

Og så har vi lidt en snak omkring det der med når mor snakker i telefon. Så er det sgu som om han skruer endnu op for kalderiet..

Er det også sådan hjemme hos jer?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *