Mor og Matti på tur

I weekenden arbejdede Claus helt åndssvagt meget; de er ved at flytte firmaet og sådan noget tager bare lang tid. Heldigvis lader det til at det er blevet SÅ godt det nye sted.

Men for at Matti og jeg ikke bare skulle være hjemme, besluttede vi os for at lave lidt. Søndag var vi fx i IKEA med Kamilla og Sofus – og det var også skide hyggeligt. Lørdag eftermiddag tog vi et smut i Blåvand Minizoo (igen igen igen, surprise). Vi elsker at være derude – og derfor er årskortet også fornyet igen! Det er ikke så stort derude, men det passer lige til en formiddag (eller eftermiddag) – og det er helt perfekt til os. Så kan man tage derud lige når man har lyst, fordi man ikke behøver sætte en hel dag af til det.

Og så er det bare mega fedt, når der er “aktivitet ved dyrene” derude. Kan man godt sige det? Haha, det lyder næsten lidt forkert. Jeg mener selvfølgelig at når man kommer derud og der sker lidt. Fx havde løverne lige fået kød da vi kom derud, så de var godt beskæftiget med at spise da vi kom forbi dem – og kødet var placeret lige foran hegnet, så vi rigtig kunne følge med. Det tror jeg faktisk aldrig jeg har set før? Det er egentlig ret vildt, at et dyr der ser så fredeligt ud kan være så farligt.

Og så havde kælegrisen fået grislinger – 7styk. Ej, men for helved hvor var de dog søde. De kunne seriøst være i en hånd. Matti han synes det var ret fedt at der var nye ting at se. Hvis de ikke blev større, så tror jeg da næsten vi var nødt til at få en herhjemme.

Men når man har Matti med derude – og han har været der mange gange og ved hvad han kan forvente – så går han også meget målrettet. Først skal vi have fat i en løbecykel, så skal vi tjekke ved ALLE dyrene om der er flere gulerødder som man kan give dem og til sidst så skal vi bruge LANG tid på legeplads(erne). Men vi skulle intet nå og det var bare mig og ham – hvilket virkelig var hyggeligt – så han kunne styre hundrede procent hvor vi skulle hen og hvad vi skulle se. De sidste mange gange vi har været derude har været sammen med nogle og det NYDER vi virkelig. Det her er bare en anden fed måde at være afsted på; vi behøver ikke vente på nogen og Matti kan se lige det han har lyst til.

Og faktisk så sluttede vi turen af med at hilse på Tulle. Det er så ærgerligt at jeg ingen billeder tog af det. Tulle er en kvælerslange på 41(!!!!) kilo. Matti er pjattet med slanger og spurgte straks dyrepasseren om han måtte bære den, meeeeen. Det blev kun til aen, haha.

En tanke om "Mor og Matti på tur"

  1. Pingback: Gæt hvor vi har været henne.. |

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *