Efter en tur ved frisøren..

Igår lagde jeg dette billede af Matti på min Instagram. Vi hyggede i haven efter en lang dag i børnehaven; Matti havde haft det FEDT ude på legepladsen og ville gerne lege videre i haven da vi kom hjem – så ja, han var møgbeskidt (og møglækker).

Der var faktisk en der skrev til mig, om han ikke var blevet lidt langhåret.. og helt ærligt ikke? Så kunne jeg ikke lade være med at smile af kommentaren, for i dag havde han faktisk en frisørtid. For selvom jeg ELSKER hans krøller og at han har langt hår – så var det blevet så langt at det generede ham og så skulle det selvfølgelig klippes.

Og han er sgu blevet klippet! Hvis du spørger mor her, så er det blevet liiiiige kort nok. Jeg sagde at der godt måtte komme lidt af, men at man gerne måtte kunne se hans krøller – de er så blevet klippet af, men de kommer selvfølgelig frem igen – og faktisk, så synes jeg det er friskt og sommer-agtigt. Matti synes han er “mega sej” (og det er han jo også) med ret kort hår. Haha.

Nu er det bare mor her der skal have fikset håret. Denne gang er det dog ikke farvning – selvom jeg burde! – men jeg skal have klippet det. Det trænger!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *