Så er foråret ved at være her!

Yay, endelig kan vi lægge vintertøjet og vinterstøvlerne væk! For NU er foråret her – og det er så skide lækkert! Altså det har jo været sådan lidt on/off; så havde vi godt vejr, så fik vi frostvejr igen, så godt vejr, så frost om natten.. osv. Jeg synes det er SÅ rart, at man ikke behøver pakke sig ind med tørklæde, hat og handsker mere.

Og så lige pludselig – så får vi mega plusgrader?! Jatak. Vejrmanden siger omkring 20grader i slutningen af ugen. Det er jo næsten som om vi lige springer over foråret og hopper direkte til sommer. Nå, men jeg er altså ret glad for den udvikling! Overvejer at vi da er nødt til at lave et eller andet i weekenden så, hvor vi rigtig kan nyde vejret. Skal I noget spændende?

Så igår aftes tog en veninde og jeg ud til Karlsgårde Sø og gik en dejlig lang tur rundt om. Vejret var så lækkert – og udsigten ud over søen var fantastisk! Vi blev også enige om, at det jo egentlig er skørt at man ikke vælger noget mere at køre steder hen og gå – så man rigtig kan nyde naturen!

Man er jo ligesom nødt til at nyde det gode vejr NÅR det er her. Der er ingen der ved hvor længe det varer, men jeg håber godt nok at det kommer til at vare længe.

—————————-
Husk at du også kan følge min blog på Facebook og Instagram!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *