Det begynder at ligne et børneværelse nu..

Ja, altså.. Vores projekt “flyt rundt i hele huset” er altså lidt mere omfattende end jeg lige havde tænkt, da vi begyndte. MEN! Nu begynder det snart at ligne noget og faktisk er vi så godt som færdige med soveværelset (det får I lige at se i et andet indlæg – for det har jeg faktisk ingen billeder af endnu, haha). Og Mattis værelse er vi også ret langt med – faktisk så langt at han i nat har sovet dernede!

I nat var så første nat han sov dernede, selv – altså han har sovet i kælderen siden onsdag, men det var i vores seng.. Så moderen her var spændt på det! Heldigvis synes han selv det var ret sejt at skulle sove dernede og faldte hurtigt i søvn – og så krydsede jeg bare fingre for at han ville sove hele natten og også synes det var fedt at vågne dernede. Han kom ind til os i løbet af natten (det har han altid gjort) og der proklamerede han at ‘nu her jeg sovet i kælderen på mit værelse, så nu skal jeg sove hos jer lidt’ og han sagde også ‘i morgen skal jeg også sove på mit værelse’, så det må vidst betragtes som en succes. Puh!Vi har fået lidt legetøj derind, for at det ikke virker så “bart” for ham at sove derinde. Men lige nu er der ikke så meget personlighed derinde, og faktisk kunne hvem som helst jo egentlig have værelse der – så det skal vi lige have gjort noget ved. Man må gerne kunne se at det er Mattis værelse.

Men det er så “færdigt” at han kan sove derinde nu, yay. Nu har han også sovet inde i vores seng en uge og ligegyldigt hvor meget jeg elsker at dele seng med ham – for det er så fantastisk en følelse og jeg elsker at vågne op med ham, så glæder jeg mig altså også lidt til at få lov at fylde i min egen seng, haha.

Hvad tænker du er et musthave på et børneværelse? Han får et legeværelse, så legetøj er ikke det der kommer til at fylde dernede..

—————————-Husk at du også kan følge min blog på Facebook og Instagram!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *