Man skal jo starte et sted..

Vi er jo igang med at rykke rundt herhjemme (læs mere her) – og jeg glæder mig SÅ meget til vi er færdige! Lige nu virker det sgu helt ærligt som et lidt uoverskueligt projekt. Mest fordi det omhandler 4 rum – hvor to af dem bruger vi hver nat. Vi har fået tømt kontoret for det meste og så skal der lige males derinde (både vægge og loftet, pis!) inden vi kan rykke soveværelset derned – vi har jo haft væg-til-væg skrivebord så der er en masse huller der skal lappes = og derfor skal der males. Gæsteværelset kan vi ikke komme videre med før sengen bliver hentet i næste uge.. Så for at det hele ikke skulle gå i stå indtil i næste uge (hvor sengen bliver hentet), gik vi igang på Mattis værelse.

Derinde har vi fjernet reol og sådan og fået malet. Vi kunne lige så godt få shinet rummet op INDEN vi flytter vores skrivebord og alt det der derind. Så det er jeg i fuld sving med. Før havde Matti jo striber på sit værelse, men jeg besluttede at istedet for også at male den væg hvid, så vil jeg have den grå istedet. Så det er jeg selvfølgelig igang med. Og bare lige til info; så er det noget møg at male på en stribet væg! Som i.. Det er noget skidt at få dækket. Og så hjælper det selvfølgelig ikke at jeg her efter 2. Lag er i tvivl om den skal have en gang mere – og muligvis ikke har mere maling. Joy. Jeg HÅBER virkelig når det hele er tørt i morgen tidlig at så spiller det bare. Kryds lige fingre for det! Ellers ved jeg ikke heeelt hvordan vi lige løser det – blander noget nyt maling? Men hvor mange lag skal det så have?

Og så er det ikke helt gennemtænkt af mor her. For når barnet ikke kan sove på sit eget værelse fordi vi maler derinde, hvor skal han mon så sove henne? Jep – inde i vores seng. Det er jo ikke fordi han ikke må og han plejer også at komme snigende ind til os hver nat.. Men han er godt nok en bøvl at få til at sove derinde. Det er sgu nok lidt for hyggeligt, så det tager evigheder før han sover.. Og så kan jeg jo spekulere på hvor længe han skal gøre det. Først når vi får flyttet sengen på gæsteværelset? Så hans egen seng kan komme derind?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *