Matti 3år

Jeg fatter det simpelthen ikke.. han er allerede 3år?! Det er vanvittigt så hurtigt tiden går. Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke har haft liidt krise over det. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at min lille baby allerede er 3 år og går i børnehave. Det er total surrealistisk. Og så er det bare underligt at tænke på, at man for 3år siden sad med en lille nyfødt på Esbjerg Sygehus..

Morgenen startede med fødselsdagssang i sengen, hvor Matti proklamerede ‘den kender jeg mor!’. Derefter gik vi ind i stuen hvor der lå en STOR gave og ventede på ham – Claus og jeg gav nemlig Matti en cykel i fødselsdagsgave (den må I lige se en anden dag) og han synes den var SÅ fed, så selvfølgelig skulle den samles med det samme. Imens vi spiser morgenmad, kommer vi til at snakke om at det er vildt at Matti allerede er 3 år – og at han for 3år siden faktisk lige var kommet ud af min mave. Det er sgu også svært at forstå, at han har været derinde.. Så vi hentede hans bog med billeder fra han blev født og så fik vi en god snak om det (Det er sindssygt at man kan have sådan nogle samtaler med ham nu. Store dreng altså!)

Herhjemme når man har fødselsdag, må man selv bestemme hvad man vil lave – også selvom man kun er 3år. Matti ville rigtig gerne i sin børnehave og sove, så det fik han selvfølgelig lov til. De skulle også holde fødselsdag for ham deromme, så det var oplagt. Da han vågnede deromme, hentede vi ham og kørte i Svømmestadion DK – for Matti ELSKER et svømme og det ville han bare så gerne! Da vi havde svømmet rundt, tog vi på McDonald og spiste aftensmad. Det er ikke noget vi sådan ellers gør, så når det sker synes Matti det er SÅ fedt!

Men efter sådan en dag, bliver man altså godt træt. Så da vi kom hjem blev det til lidt leg inden den stod på nattøj og tandbørstning – og så godnat! Så nu vil jeg sidde her og tænke på at min dreng fandme er 3år nu!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *