.. Og velkommen til børnehavelivet.

I dag havde Matti første dag i børnehave – og helt ærligt, så har jeg været mega spændt på hvordan det lige ville gå. Matti er sådan lidt en enten er det mega fedt eller også er det det værste i hele verden – heldigvis synes han det her børnehavestart er det fedeste! Så han var helt oppe at køre i morges inden vi skulle afsted, han var meget opmærksom på at vi skulle huske madpakken – og så kunne han huske hvor han skulle hænge sin jakke!

Så i dag var jeg med ham i børnehaven i al den tid han var der, men helt ærligt? Så kunne jeg nok godt være gået. Han var ret ligeglad med mig og ville gerne bare lege. Så i morgen får han lov at være der selv. Og jeg glæder mig så meget til at hente ham og høre om han har haft en fantastisk dag (hvilket han forhåbentlig har).

Og så blev min lille mus hurtig træt. Han må have suget mange mange indtryk ind, for da vi sad og spiste aftensmad omkring kl. 17.30, spurgte han SELV om han godt måtte komme ind at sove fordi han var så træt.. Og selvfølgelig måtte han det og inden klokken var 18.00 boblede han. Lille mand. Men hvor må det også bare være en vild verden; at gå fra at være hos dagplejemor med 4 andre børn, til pludselig at skulle forholde sig til et nyt sted, nye voksne og en masse nye børn. Det ville næsten være underligt andet.

Så nu håber jeg han sover HELE natten, så han er klar til i morgen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *