Farvel til dagplejemor..

For pokker altså. Jeg er virkelig ikke god til det der med at sige farvel – og jeg synes især det var svært at sige farvel til Mattis dagplejemor i dag. Matti forguder hende og har nydt at være hos hende – og hun har givet ham masser af tryghed og kærlighed. Og så har hun været med til at gøre ham til den fantastiske, følsomme, reflekterende, veltalende (jeg kunne blive ved) dreng han er i dag – en dreng der er SÅ klar til at skulle begynde i børnehave! Og det er jo så fedt at vide, at hun har været med til at presse ham lidt, guide ham og hjælpe ham til at blive klar til det.

Derudover er det også bare vanvittig stort. Jeg kan slet ikke forstå at han allerede skal gå i børnehave? Tiden går alt alt for hurtigt.. Jeg ved at han (forhåbentlig med det samme) nok skal falde godt til, men det er bare slet ikke det samme. Hos dagplejemor har det været hverdag og de har kunne hygge og gøre hvad der passede dem. Pludselig skal han i en børnehave med mange børn, mange voksne og en masse nye rutiner. Jeg synes virkelig springet fra dagpleje til børnehave er kæmpestort – og jeg kan godt mærke at jeg måske har liiidt svært ved det. Hvis du spørger Matti, så synes han bare det er fedt. Men måske det endnu ikke er gået helt op for ham endnu?

Og som tak for at hun netop har været en fantastisk person i Mattis liv, skulle hun jo også have en lille gave. Men hvad giver man lige? Vi fandt på en kurv til hende og så dette hjerte, som er meget sigende. For hun HAR nemlig passet super godt på vores lille følsomme dreng.

5 tanker om "Farvel til dagplejemor.."

    1. Christina Forfatter

      Det vigtigste er vidst bare at have en god mavefornemmelse for det. Vi havde en hård start (2 måneders indkøring med gråd hver dag), men han er vokset så meget og har elsket at være deromme.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *