Tidlig fødselsdagsgave

Vi har haft lidt svært ved at finde ud af hvad Matti skulle ønske sig i fødselsdagsgave – som jo er lige om lidt – for han fik så mange gode gaver i julegaver, men ikke alt har han leget super meget med. Men nå; Claus og jeg besluttede at vi ville tage en tur i Toysrus og se hvad der sådan dragede ham. For at være helt ærlig; så gik det bedre end jeg havde regnet med. Altså, det er måske ikke så gennemtænkt at tage en knap 3årig med i en kæmpe legetøjsbutik bare for at kigge – men som sagt, så gik det godt.

Men vi fandt så ud af, at det der ligesom var det fedeste derinde.. Ja, det er selvfølgelig trommer og ting der larmer. Han var også ret fascineret af togbanen og LEGO egentlig. Men det var som om at det hele var sådan lidt uoverskueligt derinde. Men! Han fandt mange ting hvor han sagde ‘det her ønsker jeg mig, mor!’.

Derudover fandt han disse biler og sagde ‘dem her ønsker jeg mig rigtig meget’. Jeg overtalte Claus og vi blev enige om at han kunne få dem i en tidlig fødselsdagsgave. Han fik af vide at hvis han gerne ville have dem, så måtte han godt.. Han skulle bare selv bære den igennem butikken – og det gjorde han jo så. Vi nåede næsten kun hjem før han ville have pakket den op – og han har seriøst leget super godt med det siden. Så det var jo det helt rigtige køb!

En tanke om "Tidlig fødselsdagsgave"

  1. Pingback: En weekend med cykeltur, madpakke-spisning og en masse hygge! |

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *