Lidt nyt skal der til

Lige om lidt starter Matti i børnehave (halvanden uge, men hvem tæller? Fuckfuckfuck). Han er SÅ klar til at starte, moderen? Aah, knap så meget. Men nå, det skal nok gå. Han er en sej gut. Det var ikke det jeg ville skrive om – de tanker skal I nok få i et andet indlæg. Haha. Det det her indlæg skulle handle om lidt nyt i garderoben her op til børnehavestart.

Vi er igang med at få tjekket op på hans garderobe; en del af det han har var faktisk enten slidt eller til den lille side – så nyt skal der til! Det er ikke fordi han skal starte i børnehave og så bare have nyt af alt. Men det var bare en god anledning til lige at få ryddet op i skabet og smidt lidt ud. Egentlig var det bare luffer jeg skulle købe til ham igår, men da jeg nu alligevel var inde og kigge på kids-world, så kunne jeg jo lige så godt lige se om der var noget jeg ikke kunne leve uden.

Se lige de fede trøjer jeg fandt?! Tumble’n’dry er et mærke jeg ELSKER – jeg synes altid det sidder godt og så er det et fedt og drenget design. Matti har faktisk haft en del tøj derfra og jeg er vild med det. Så den her trøje var Matti nødt til at eje – simple og alligevel fed, jeg er fan! Claus arbejder selv med børnetøj, så der er nogle mærker han er ret pjattet med. Blandt andet DYR – så det kom der også i kurven. Jeg fandt en fed trøje med en haj og en t-shirt med et næsehorn. Og de virker vanvittig bløde og så sidder de faktisk ret godt på Matti. Han synes de er SÅ fede med de dyrehoveder – og jeg kan kun give ham ret. De er ret fede!

Nu mangler vi så bare at købe madpakke, hjemmesko og sådan lidt, så er vi ved at være der! Tror jeg.. Er der noget der bare er et must til et kommende børnehavebarn? Det er lidt skørt; jeg er jo selv pædagog i en børnehave, men det er altså noget helt andet at være forældre til et barn der skal begynde. Haha.

En tanke om "Lidt nyt skal der til"

  1. Pingback: Pynt til Mattis fødselsdag! |

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *