Godt nytår!

Jeg håber I alle havde et godt nytår – det havde jeg i hvert fald! Normalt plejer vi jo at holde en kæmpe fest, men jeg har bare haft et behov for at skulle fejre nytår med Matti, så det blev heldigvis en realitet i år – og det var virkelig hyggeligt! Normalt plejer vi jo mødes med venner efter maden og så feste og drikke indtil vi går omkuld af det. Så man må sige at i år var liiidt anderledes; for i år havde vi inviteret nogle af de bedste herhjem til aftensmad og en “rolig” nytårsaften. Og det var virkelig bare super hyggeligt! Jeg er glad for jeg har så skønne venner, som var med på den idé. For selvfølgelig skulle vi have noget at drikke! Og selvfølgelig skulle vi skråle med på sange! Og SELVFØLGELIG skulle vi hoppe ind i det nye år, drikke champagne og se alt det fyrværkeri der lyste himlen op ved midnatstid. Det var bare lidt på andre præmisser (for os i hvert fald), men det gav mening! Og jeg håber da også at vennerne synes at det var hyggeligt! Jeg var fan – og er SÅ klar til næste år!

Og maden; ej, men er i vimmer mand! Vi havde bestilt mad fra slagteren, så vi ikke skulle stå i køkkenet hele dagen. Og jeg kan næsten stadig smage desserten, for den var virkelig freaking god! Det andet mad var selvfølgelig også mega lækkert! Jeg kan slet ikke huske hvad det var vi egentlig fik.. Udover at det bare smagte skide godt. Vi fik noget laks til forret, mørbrad til hovedret og en dessert der mest af alt smagte af Kitkat. Omnom!

Og selvfølgelig skulle vi også ud at se fyrværkeri. Nu er det ikke fordi jeg sådan egentlig er stor fan af det selv, men det er jo alligevel en del af nytårsaftnen. Da vi havde spist hovedretten gik vi udenfor, så Matti kunne få lov at være en del af det, inden han skulle ind at sove. Matti var mega fan af knaldperlerne, haha. Derudover havde vi også stjernekastere til ham, som han også synes var ret fascinerende! Matti sov omkring klokken 22, men da vi var ude var folk allerede småt igang med at fyre raketter mm af. En helt fantastisk oplevelse for Matti – som han fortsat har snakket om i dag.

.. Og nu tror jeg snart jeg vil i seng. For jeeez, jeg er total smadret i dag. Selvom jeg ikke var fuldfuld igår (Jeg havde jo en Bombom liggende og sove, så Hellno), men derfor blev det stadig sent. Jeg tror vi lå i vores seng kl. 3.30 og der frygtede jeg så meget for hvornår Matti ville vågne. Nu har han jo ry for ikke at sove længere end til kl 7, som i nogensinde (faktisk er det kun i denne juleferie den har været 7, før det har det altid været tidligere han vågnede) – men seriøst, barnet vågnede først kl. 8.15! Ja, jeg ved sgu ikke hvad der er sket – men jeg kan godt lide det! Og nu har jeg sikkert jinxet det. Det håber jeg ikke! I morgen starter hverdagen så igen; med en åbnevagt.. Great. Ej, det er godt nok når jeg lige kommer op og igang, men lige nu er det altså ikke så lokkende. Så.. Godnat!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *