Det der med at lege selv

Jeeezz. Jeg ved godt at Matti er blevet stor og “kan selv, vil selv” rigtig rigtig mange ting – hvilket jo er helt fantastisk. Efter vi har fået en mail om at Matti har fået børnehave plads til februar (som jo er lige om lidt!), synes jeg han pludselig er blevet meget stor!

Men! Selvom han kan og vil mange ting selv, så øver vi stadig med at lege herhjemme. Og nu tænker du sikkert om barnet ikke kan lege? Og jo, det kan han sagtens – hvis vi også leger med ham! I perioder er han SUPER god til at lege selv og vi må faktisk slet ikke være med i legene, i andre perioder kan han slet slet ikke komme igang. Og det er altså ikke fordi tv eller noget er tændt, jeg tror sgu bare han synes det andet er meget hyggeligt.

Og det er også hyggeligt og vi VIL selvfølgelig også lege med ham, det er ikke det det her handler om. Det handler bare om at engang imellem skal han altså kunne lege selv! Det er både lidt frihed til os, og sundt for hans kreativitet og fantasi, så selvfølgelig skal han også kunne det! Og han er sgu ret sød alligevel, når han så vil have en til at lege med ham.. Fx i dag:

Matti: mor, vil du ikke lege med mig?

Mig: Ikke lige nu skat. Du kan lige lege lidt selv.

Matti: Men mor, jeg vil gerne lege med dig.

Mig: det. Ved jeg godt skat, men lige nu skal du lege lidt selv..

Matti: Men mor. Du er den bedste til at lege det her.

Så skal jeg lige tage mig selv i ikke at give efter og sige “argh, så lad os da lege”. Men nej, han bliver nødt til at lære det. Dagplejemor siger at han er god til at lege selv deromme, så det er bare herhjemme han ikke rigtig gider. Bandit. Så nu har jeg fundet en metode, som kan “presse” ham lidt til at lege og som – indtil nu – fungerer okay. Istedet for at jeg fx sidder i sofaen, så skal jeg enten “sidde på gulvet ved siden af ham”; det fungerer faktisk okay at jeg bare sidder i nærheden af ham. Jeg ved ikke hvad forskellen er, men det gør ofte at han så kan komme igang med at lege. Andre gange fungerer det bedst hvis jeg laver noget – altså I ved; gør rent, rydder op eller sådan noget. Og det kan jeg selvfølgelig sagtens gøre, men nogle gange kunne jeg måske også have brug for at smide mig på sofaen og slappe af imens han hygger sig på gulvet, så det må jeg nyde i de perioder hvor det lykkedes – og forhåbentlig vender det, så han bare gør det helt af sig selv. Det kunne være godt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *