Efterårshygge

Vi var ikke så heldige at have fri i efterårsferien, men jeg havde lige et par fridage i ugen efter. Men om mandagen tog Matti hjem til sin farmor og farfar og sov der – og de hyggede sig bare HELT vildt. Mine fridage valgte Matti og jeg at bruge i Blåvand hos mine forældre i sommerhus. Vi jokede lidt med at de næsten skal få købt et sommerhus derude, for det er tit derude de er – men det gør ingenting, det er super hyggeligt og lækkert med så kort afstand til stranden.

For strandture blev det til nogle gange. Matti synes det var fedt med alt det vand; at stå i gummistøvlerne ude i vandet og bare se og mærke bølgerne! Ude ved stranden mødte vi også den ene dag en sæl og som Matti sagde så “lægger den og venter på hams mor, imens hun henter mad” – mine forældre sagde de havde set en del, men vi mødte kun denne ene som (heldigvis) var i live. Og så var vi ret heldige med vejret! Matti havde kun regntøj på, fordi det simpelthen var alt for fristende at være nede på stranden ved alt det vand, haha.

Matti synes det er fantastisk at være så meget sammen med sine bedsteforældre og nyder opmærksomheden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *