Bukser til Matti

Okay okay.. Det er faktisk noget tid siden jeg lavede de her bukser; jeg har bare ikke fået vist dem til jer. Så de kommer lige her.. Der har været lidt stille på bloggen den sidste periode, men jeg har både malet og flyttet rundt i stuen, været i IKEA og hygget med min familie. Jeg skal nok lige få smidt nogle af alle de billeder jeg har taget på bloggen.. Snart. Men nå, videre til bukserne!Jeg har været igang med at forsøge mig med bukser til Matti. Jeg havde egentlig købt en opskrift, men det er en 104 – og de er bare alt for store til M, så jeg har måtte fifle mig lidt frem til en opskrift der passede ham. Egentlig har jeg forsøgt mig lidt frem og tilbage i lang tid, men kan ikke helt blive tilfreds. Men! Nu er jeg næsten tilfreds. Næsten.

De sidder skide godt over det hele, pånær lige foran. Øv. Det er som om de poser lidt skævt, men jeg tænker at det måske er kilestykket som er for bredt. Jeg tænker i hvert fald at undlade den når jeg prøver igen – selvom jeg altså synes de er lidt fede med det stykke. Men jeg kan selvfølgelig forsøge at gøre stykket mindre, og gøre dem smallere i siden. For ellers så er jeg faktisk rigtig godt tilfreds! Godt nok synes Clause de ligner natbukser, men det har han slet ikke forstand på. Haha. Så jeg skal lige have rettet lidt på det foran og så tror jeg måske også der skal noget lommenoget i foran, for de ser lidt ‘bare’ ud (og natbukse-agtige, som Clause siger).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *