At bestige Himmelbjerget!

En af dagene da vi var i sommerhus, tog vi en tur til Himmelbjerget. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst var der, men det er i hvert fald længe siden. Så jeg var lidt spændt på det..

Vi kom derhen og gik op til toppen. Peace of cake! Jeg mindes at da jeg var lille gik vi laaangt for at komme derop – nu kunne man næsten se toppen fra parkeringspladsen. Haha. Da vi står deroppe ser min far at der er en sti længere nede mod vandet og om vi ikke skal følge den. Vi er alle med på ideen og turen ned var sejl men hyggelig og ikke mere stejl end at man sagtens kunne gå på den sti. For enden – ved vandet – ligger der en restaurant, hvor vi fik en øl og is – et ret godt pitstop inden turen skulle gå hjemad igen.

Turen tilbage derimod.. var røv hård! Føj siger jeg jer, haha. Vi gik en anden vej tilbage end vi gik ned og jeg siger jer.. en ting er at vi havde klapvognen med (som min far gik med), men tror også at den havde været hård uden. Det gik stejlt opad HELE vejen! Da vi begyndte på stien stod der at der var 800m til toppen, det blev vi enige om at det kunne vi sagtens klare. Da vi havde gået lidt, stod der pludselig 1.3 til toppen. Der overvejede vi kraftigt at vende op og tage den anden sti tilbage. Men vi fortsætte. Og det var ikke fordi der egentlig var langt, det gik bare så meget op af at det virkede som et håbløst projekt. Og så oveni det var der trapper og mudder og rødder. Øv! Men vi klarede det! Og jeg tager aldrig den tur igen, haha.

Så hvis i tager stien ned til vandet fra Himmelbjerget .. medmindre i selvfølgelig er vilde med at mærke jeres hjerte slå og have ondt i lægmusklerne efterfølgende.. så skal i dreje til venstre og følge den sti op. Jesus! Jeg er i hvert fald overbevist om at det er en af de ting hvor jeg tænker at det HAR jeg prøvet nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *