Imellem Esbjerg og Fanø

Matti er ret vild med både og sådan.. Så vi havde besluttet at tage en tur til Fanø; primært for at komme ud at sejle – og så er det bare en skide hyggelig ø!

Matti er ret pjattet med idéen om at skulle ud at rejse, men da vi kom ombord og var begyndt at sejle blev han meget stille – og jeg må indrømme at jeg blev i tvivl om det var fordi han var skeptisk, fordi der var mange indtryk eller fordi han bestemt ikke brød sig om det. Vi havde taget Abe (ja, det hedder aben.. kreativt) med, og det tænker jeg var en god idé. Så kunne Matti nemlig vise aben vandet mm. Men turen hjem var et hit – der vidste han ligesom også hvad det var der skulle ske! Han snakkede og fortalte og det var en hel fornøjelse.

Og er man på Fanø – så skal man da også have pandekager! De har et pandekage hus som er ret omtalt, så det skulle vi selvfølgelig prøve. Og da vi nævnte for Matti at vi skulle have pandekager – så var han ellevild! Han spurgte selv “må jeg få med is?” og selvfølgelig skulle der is i den!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *