Næsten som et nyt værelse

I længe har jeg været træt af Mattis værelse. Det er småt og blev ofte bare brugt til opbevaring af legetøj – fordi der ikke rigtig var nogle steder at placere det. Nu fik jeg nok!

Før så det ud som på billederne ovenfor. Og som I kan se er der ikke vanvittig meget opbevarings plads. Og fordi værelset ikke er så stort, er det ikke alverden man kan gøre derinde – men lidt kan man da. Det jeg manglede mest var opbevarings plads og så bare at det blev mere.. Ja.. fedt.

Så vi brugte en weekend på at rykke rundt på værelset. Sengen er kommet op foran vinduet og hans gamle reol er røget ud. Det har så betydet at vi skulle samle ny reol, så der er mere plads til alt hans legetøj. Jeg fandt den fineste reol i jysk (og så på bud, jatak!). Da han stadig bruger ble, var det lidt nødvendigt at puslebordet blev.. men det fungerer faktisk okay i rummet der hvor den har fået plads nu. Så selvom værelset selvfølgelig ikke blicer større, så giver det mere mening nu.. synes jeg.

Efterfølgende har jeg så været i gang med at male den ene væg på hans værelse. Farven har jeg selv blandet mig til – og jeg synes faktisk det ser skide godt ud! Jeg valgte striber, bare for at gøre noget andet. Og alt i alt synes jeg faktisk hans værelse er blevet meget mere indbydende. Men oftest ser det slet ikke så opryddet op som på billederne. Haha.

Tanken er så at skabslågerne skal have samme farve som striberne. Men jeg skal lige have tid, plus at det skal lige være godt vejr så jeg kan stå udenfor med det. Forhåbentlig blicer det snart! (Oveni alle mine andre projekter..)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *