Fars dag

Ligesom mors dag, så synes jeg altså at fars dag er en god dag – og en super god anledning til lige at fortælle sin far at man holder af ham.

Herhjemme havde jeg hygget mig lidt med at fortælle Claus, at vi skulle noget søndag formiddag, men at han altså ikke måtte få det af vide før vi skulle afsted. Claus hader sådan noget, så derfor var det ekstra sjovt. Han forsøgte at gætte sig frem til det, men forgæves. Mandag morgen skulle Matti så hjælpe ham med at gætte hvor vi skulle hen.. Og barnet siger “jeg ska se adderkopper!”. Så var det først Claus blev forvirret; for jeg havde sagt det var noget han gerne vil – og han hader edderkopper.

Men der hvor vi skulle hen, var der edderkopper.. Og alle mulig andre dyr. Vi skulle nemlig i Blåvand Minizoo. Vi havde besluttet os for at give farmanden et årskort dertil. Det ligger ikke så langt fra os, så derfor har vi mulighed for at bruge det ofte – og jeg tænker det er så fed en idé! Især når vi alle er ret vilde med dyr.

.. Og min far skulle selvfølgelig ikke snydes! Så om aftnen tog vi hjem til dem. Jeg havde købt t-shirts og et cykelcomputer. Og eftersom han er min helt og ALTID er der, når jeg har brug for hjælp – ja, så skulle der selvfølgelig “superhelte”-bånd på gaven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *