En tur i minizoo

Jeg må indrømme at jeg er ret pjattet med Blåvand minizoo – især når man har en dyreglad dreng på 2. Men faktisk er det ikke kun dyrene der er dragende, Matti er også helt vild med legepladserne!

I går formiddags var Matti og jeg taget af sted med Willads (og mor Annie selvfølgelig) fra mødregruppen. Og det var bare super hyggeligt! Selvom drengene måske egentlig helst ville lege og ikke så meget kigge på dyr, så var det bare en rigtig dejlig dag. Vejret var jo været FANTASTISK i dag! 

Jeg kan ret godt lide at børnene selv kan være med til at fodre dyrene – det ved jeg godt.man kan mange steder, men det gør det bare lidt sjovere. Matti og Willads hyggede sig i hvert fald med det. Og da vi skulle spise var vi simpelthen nødt til at finde skygge, for det var så varmt i solen!

Og fordi jeg HVER GANG vi er derude, snakker om at få købt et årskort.. ja så købte jeg et årskort i dag. Og jeg glæder mig helt vildt til at komme derud MANGE gange! Nu skal jeg bare lige se hvornår næste gang skal være!

En tanke om "En tur i minizoo"

  1. Pingback: En perfekt aften  |

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *