At sove på eget værelse

Folk der kender os ved at vi om aftnen har haft nogle heftige ‘kampe’. Matti har nægtet at ville sove (eller sove selv) på sit værelse og på et tidspunkt var det nødvendigt for os næsten at ligge sammen med ham i hans seng til han faldte i søvn.. det virkede godt nok uoverskueligt! 

Efter 14 dage hvor vi brugte op mod 1-2 timer på at få drengen til at sove (og hvor der i det tidsrum var både skrig og skrål), valgte jeg lidt at smide håndklædet i ringen. Jeg magtede ærligt talt ikke at kæmpe med at få ham til at sove hver eneste freaking aften. Jeeez, hvor var jeg træt af det!

Så vi besluttede os for at tage ham med ind til os og putte ham derinde, så vi forhåbentlig kunne få nogle bedre aftner. Og det virkede; Matti var glad og ville pludselig gerne i seng. Men det kunne stadig godt tage lang tid at putte ham – og så endte det ofte med at jeg også faldte i søvn (klokken 8 om aftnen…).

Men selvom det egentlig fungerede okay at putte ham hos os og det var super hyggeligt. Ja, så var jeg bare virkelig af at jeg også faldte i søvn.. Det gik jo ligesom ud over mine aftner (og kærestetiden).. Så jeg følte der skulle gøres noget andet. 

Så i påsken besluttede vi os for at forsøge (igen igen igen) med at sove på eget værelse igen – og faldte i søvn selv også! Og det var ærlig talt med en klump i maven, da jeg første gang puttede ham med bog og sang – sagde godnat og gik. Det gik bare over alt forventning! Jeg havde forventet en ked af det dreng der ville rende ud efter os (som han har gjort så mange gange før..), men der var ingenting. Han kaldte nogle gange og var lige på kanten til at blive pylret.. Men hver gang gik jeg bare ind til ham, sagde godnat og gik igen. Og ved du hvad? Det lykkedes!! Han faldte i søvn selv uden vi sad derinde. 

Den eneste ting vi havde ændret fra sidste gang vi forsøgte, var egentlig at vi havde besluttet at vi ikke ville gå på listefødder og at vi ville gå frem og tilbage foran hans dør, så han kunne fornemme vi var i nærheden – og det er åbenbart det der skulle til.. for det lykkedes! Han tager stadig tid om at falde i søvn, så han har ofte en bog eller noget legetøj med i seng – men det fungerer bare rigtig godt. Og kalder han, går jeg ind til ham og fortæller hvad jeg lige har gang i; det er ret tydeligt at han har brug for at vide hvor vi er. Og det tænker jeg er helt fint. Og når jeg har fortalt det, så er det helt okay for ham at jeg går ud af værelset igen.

Og I fatter simpelthen ikke hvor rart det er. At man kan putte og han så bare falder i søvn – uden problemer. Det er altså også et lille plus at jeg nu pludselig har mine aftner igen; så kan man nå lidt af det man ikke får gjort når Matti er vågen. Men selvom jeg nyder han kan falde i søvn selv, så er jeg glad for at både Claus og jeg nyder når Matti ligger hos os om natten. Aftalen herhjemme er derfor at han skal falde i søvn hos sig selv, men må komme ind i løbet af natten hvis han vågner.. så kan vi nusse lidt når vi vågner om morgnen. Jeg er fan, virkelig. 

Okay.. det blev ret langt! Men havde bare brug for at få det hele med for at fortælle at Matti faktisk nu kan falde i søvn selv. Og nu har jeg sikkert jinxet det.. Men så tager vi det med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *