Skoldkopper

Os som troede vi var ovre det ræs.. Men nej nej. Tirsdag morgen da vi vågner, finder jeg en knop på Mattis arm. Til en start tænkte jeg faktisk ikke mere over det – for Matti har jo haft skoldkopper før? – men jeg var stadig i tvivl. Så jeg havde bla fat i Mattis dp for at høre hvad hun tænkte.. og hun var ikke i tvivl – skoldkopper, satans.
Og jeg synes altså Matti har været hårdt ramt. Det startede i tirsdags med en enkelt om morgenen og over 30 da han stod op fra middagslur (i løbet af ugen er tallet faktisk steget til over 100), til i dag (lørdag) at de faktisk stadig pipler frem. Heldigvis er der da kommet skorpe på nogle, men der bliver bare ved med at komme nye. Og de er over det hele også i munden – hvilket betyder at han er VIRKELIG småtspisende og faktisk helst vil have yoghurt og is.

I løbet af ugen er han blevet passet af mig, mormor, far og farmor (for at det hele kunne hænge sammen).. og selvom han for det meste har været i okay humør, hsr der ikke været langt fra glæde til gråd og pylleri. Især nætterne trækker tænder ud! Der vågner han SÅ tit grædende og urolig (det klør jo garanteret det skidt) og flere gange har han været våd og kogende varm af feber.

Så i dag nu vi har fri, havde vi brug for at komme ud! Jeg ved godt at han stadig har skoldkopper, så stadig smitter – men vi ville begge blive småskøre hvis vi ikke kom lidt ud (og hvis der ikke skete lidt). Så jeg valgte altså at en lille tur i skoven var okay. Og det var SKØNT! Også selvom der kun gik 30min før Matti sagde ‘Matti lidt træt, vil gern hjem’.. så tog vi selvfølgelig hjem igen. Vi kørte forbi McDonald’s og købte mad (lidt i håb om at han ville spise lidt), så det hyggede vi med. Et hit!

Nu sover barnet.. og det vil jeg også gøre! Så håber jeg natten er bedre end de forrige og at han er helt i hopla i morgen. Godnat! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *