weekend

Sikke en weekend.. Jeg lå syg hele fredag, så der var der ikke meget gang i den. Jeg lå på sofaen og Matti blev passet ved sin mormor og morfar imens.
Lørdag syntes jeg faktisk jeg havde det bedre, så jeg tog tjansen med at handle, for ‘ork, det kunne jeg sagtens’. Jeg tog Matti med; vi var først på biblioteket og aflevere nogle bøger og så ud at handle bagefter. Jeg må indrømme, at det var RART at han skulle sove til middag – for så kunne jeg også lige tage en time på øjet. Puh. Det kan godt være jeg ikke var ved at hoste mine lunger i stykker længere eller at jeg rent faktisk kunne trække vejret ud gennem næsen – men jeg var bare træt i alle ledder, muskler og knogler.

Men samtidig fik Matti også lige ny seng, som vi fik samlet lørdag formiddag. Den skulle han selvfølgelig have første lur i til middag (altså, hvorfor gør man sådan noget når man ikke er HELT på dupperne?!). Men i hvert fald.. Det tog cirka 2 timer at få knægten til at sove – for han synes det var FEDT pludselig at kunne kravle ud af sengen selv. Haha. Men vi havde jo lidt gættet, at det ville gå sådan. Men da han så endelig sov – så sov jeg også. (og jeg fortæller og viser mere til sengen i et andet indlæg..)

Søndag havde jeg det faktisk okay. Jeg var/er stadig ultra snottet, men hey.. hvem er ikke det? Så da Willads spurgte om Matti ville med på biblioteket tog vi derned og legede. De to drenge er altså blevet gode til at lege sammen og det er en fornøjelse at se dem sammen (Matti er jo fra den 5 – og W. er fra den 1.).

Da vi havde leget dernede og vi hjem og fik frokost med Claus, inden den stod på lur til Matti og afslapning til mig. Om eftermiddagen tog jeg ud og købte ‘indflyttergave’ med en veninde – for om aftnen skulle vi ud og se veninden (og kæresten dertil)s nye hus. Vi havde taget børnene med; og det er altså en fornøjelse at se når de gerne vil ens børn.

Men nu er det mandag.. Matti sover endelig. Og jeg vil smide mig i sengen under dynen, med en kop the og ipaden. Jeg er nemlig begyndt forfra på The Vampire Diaries.. Og så opdagede jeg at det var på netflix (bonus!), så nu kan jeg se det på ipaden og behøver ikke streame det online fra computeren.  Så sov godt, når I når så langt! Hejhej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *