Når man søger en drømmestilling..

… og så rent faktisk får den!!!

Ej men for satan. Den børnehave jeg var i inden jeg gik på barsel med Matti, havde slået en stilling op – og den søgte jeg selvfølgelig. Jeg elskede at være i den børnehave, så selvfølgelig ville jeg gerne derhen igen! Jeg krydsede og bad alt jeg kunne for at.. ja i det mindste bare for at komme til samtale. Men som tiden gik fra jeg sendte ansøgningen til svar, blev jeg mere og mere usikker på om jeg overhovedet ville blive kaldt til samtale. For der var sikkert mange andre end mig der også søgte (faktisk havde de modtager over 110 ansøgninger). MEN DET GJORDE JEG! 

Og så kom samtalen. Er du gal jeg var nervøs!! Altså ikke som i ‘åh jeg ved ikke hvordan det kommer til at gå’-nervøs.. nej mere som ‘fuck fuck fuck.. jeg håber ikke jeg begynder at tude til samtalen’-nervøs. Men jeg fik mig da igennem samtalen og det gik bare helt forfærdeligt. Jeg blev spurgt om en masse ting jeg egentlig sagtens kan svare på, men pga nerver var det der kom ud af min mund fuldstændig usammenhængende. Og da jeg sad i bilen på vej hjem var der en masser tanker og ting hvor jeg tænkte ‘argh.. hvorfor sagde jeg ikke det!’.. Og da jeg kom hjem og Claus spurgte hvordan det var gået, var mit svar ‘det får jeg ikke..’..

… Men heldigvis kender de mig jo i forvejen, og trods min nervøsitet syntes de jeg havde noget godt at give – så de ville gerne ansætte mig. YES FUCK MAND! Ej men jeg er simpelthen så glad!! Så fra 1 januar er jeg tilbage ‘hjemme’ i børnehaven – og jeg glæder mig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *