Fødselsdag!!

Jeg har fødselsdag idag. Og hvad det angår er jeg som et lille barn – jeg ELSKER fødselsdage. Både min egen, men også andres.

Egentlig var planen at de skulle komme på søndag, men så ville mine forældre kigge forbi i dag og så blev vi enige om at vi lige så godt kunne invitere de andre (svigerforældrene og Casper og Laura) til i dag også. Mor havde lovet at tage lagkage med (da det havde været sidste dag på arbejde og sådan.. det skal i nok høre mere om).. og jeg skal da love for hun havde noget med. Udover lagkagen havde hun også taget kagemand med. haha. Men det smagte nu meget godt.

Af Claus har jeg fået min krøller – som jeg også viste jer HER og jeg elsker dem stadig. Synes det er så fint! Af Matti fik jeg en Ramn. Hvis i ikke kender den så er det (kort) en ramme hvor man kan opbevare tidligere billeder i. Det er skide smart! Af min bror og kæreste fik jeg disse natborde; jeg synes de er så fine og simple. Nu er de kommet ind i soveværelset, men jeg skal lige have styr på ledningerne..

Af mine forældre fik jeg en gulvplante (istedet for en blomst), men den er simpelthen så fin og lige sådan noget jeg kunne tænke mig. Derudover fik jeg en køkkenmaskine. Det er så vildt; jeg har ønsket mig sådan en i læænge. Jeg glæder mig så meget til at få den i brug! Af mine svigerforældre fik jeg en flot mørk orkidé. Derudover fik jeg også nogle lækre bløde håndklæder (som ligger i blød lige nu – og derfor er der ikke lige et billede).

Matti havde også været kreativ med dagplejemoren. Ej men altså! En af de bedste gaver man kan få er simpelthen personlige og hjemmegjorte gaver – jeg bliver så glad i hjertet af sådan nogle gaver! Bestemt en af de bedste jeg har fået.

.. og nu er der et helt år til jeg har fødselsdag igen. Men dagen idag har været god både med fejring på arbejde og med.familien. Så kan man vidst ikke ønske sig mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *