Om at tage en (lorte) beslutning..

Igår tog Claus og jeg en beslutning, som egentlig har været længe undervejs, men som vi vidste vi var nødt til. Igår flyttede Rofus nemlig ‘hjemmefra’. 

Siden Matti blev født har tiden til Rofus (og Mailo for den sags skyld) været minimeret. Og efter vi begge er begyndt i arbejde er tiden til ham bare blevet mindre og mindre – og jeg har SÅ dårlig samvittighed over det! Når man så samtidig har en dreng der ikke rigtig vil sove (og sove tiden var Rofus-tid).. så blev vi enige om at det mest retfærdige var at han skulle flytte på ‘pension’. 
Derfor er Rofus flyttet ud til min veninde – som også er ilder avler. Jeg ved hun altid har elsket Rofus, så han skal nok få det godt derude. Og heldigvis bor de tæt på, så jeg kan komme og besøge ham indimellem.

Men av. For helved hvor gør det ondt at erkende at vi ikke skulle beholde ham. Jeg har haft ham i 7 år(!!!!), så han har jo været en del af os længe. Men det er ikke fair for ham at han så sjældent er ude når han er så social som han er. 

Og så fordi han er blevet så gammel har han det indimellem med ikke at ville bruge bakken – og det er bare virkelig ulækkert! (Også når man har en dreng på halvanden!)

Der er selvfølgelig en masse overvejelser og tanker omkring det her.. er det mon det rigtige? Men det tror jeg det er. Når jeg lige har accepteret det.. det tagee nok lidt tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *