Sommerferie

I sidste uge var vores lille familie på miniferie – og det var så godt. Vi tog afsted onsdag og kom hjem igen søndag middag; men hvor ville jeg dog gerne være blevet der! Vi havde valgt et dayz Resort i Søhøjlandet (nær Silkeborg). Primært fordi der var lækre faciliteter på stedet – badeland, legeplads, hoppepuder, ridecenter m.m. (der var også skibakke, men det benyttede vi os ikke af) – og fordi vi havde besluttet os for at vi ikke ville køre rundt efter til hele tiden. 

Vi var i badeland stort set hver dag, for Matti ELSKER vand. Og for hver dag der gik, blev han også mere og mere modig. Og jeg synes det er fantastisk – for jeg elsker også vand. Dog skal vi en anden gang måske lige huske at have en badering med. Derudover var vi også et smut i både Silkeborg og Viborg for at shoppe lidt – det var måske mere mit behov end det var drengenes. Og vi var så heldige med vejret, så vi nød godt vejr imens!

Og så var der legepladsen – det var både forhindringsbane og legeplads, så både Claus og Matti hyggede sig. Ja, faktisk os alle sammen jo. Men Matti kunne rutsche, gynge og klatre – og det er lige ham. Og så var der også trambolin; et sikkert hit! Og Claus kunne lege på forhindringsbanen – til meget stor underholdning!

Hvad med jer? Skal i lave noget spændende i sommerferien? 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *