Sammensovning

image

Nu har snakken været der flere gange omkring det der sammensovning – og jeg kan se at der på Facebook florere en masse links med det. Så nu tænker jeg at komme med vores situation!

Sagen er den herhjemme at Matti – igen – sover inde i soveværelset. Egentlig sov han jo på eget værelse og har gjort det siden han var 9 måneder. Det gik super godt indtil ligepludselig en dag.. så blev han dybt ulykkelig og angst HVER gang vi forsøgte at putte ham i sin seng på sit værelse. For pokker altså. Og når vi så havde forsøgt i 1-2 timer med en skrigende/grædende baby, endte han inde i vores seng – og så snart han ramte madrassen, så sov han.

Til en start tænkte vi det kunne være at han havde luret at han fik sin vilje hvis han skreg længe nok, men gråden lød bare slet slet ikke som når han bliver ‘stædig’. Claus og jeg var pludselig begge begyndt at arbejde, hvilket resulterede i at Matti pludselig fik længere dage i DP – så måske det kunne være årsagen? Jeg forhørte mig hos sundhedsplejen; men hun gav mig et vildt modsigende svar ‘hvis det er tryghed og i har mulighed for det, så synes jeg bestemt i skal tage ham med ind i jeres seng en periode.. Men måske det også er godt for ham at sove i sin egen seng’.. øh.

image

Vi besluttede derfor at vi var nødt til at finde en løsning der kunne fungere hos os – så fuck om det er ‘rigtigt’ eller ‘forkert’. For jeg synes bestemt ikke det kunne være rigtig med en ulykkelig dreng der vågnede flere gange om natten, når vi kunne have en glad dreng der sover hele natten.

Så Matti startede med at sove mellem os om natten. Det tog os max 30 min at putte ham (kontra 1-2 timers forsøg på eget værelse). Da det egentlig fungerede okay, besluttede vi at sætte hans seng ind til os og så ville vi flytte ham over når han så sov, men der gik max en time så vågnede han dybt ulykkelig og så startede cirkusset forfra. Så det fungerede ikke helt. Vi besluttede så at forsøge at fjerne den ene side af tremmesengen og så sætte den op af vores seng. Og faktisk fungerer det. Matti falder selv i søvn i sin seng (eller hvad man kan sige); så godt nok er den koblet til vores seng, men det er altså hans han sover i.

Her til aften besluttede vi så at det var på tide at forsøge med at sætte siden på sengen igen og putte ham der. Men efter en times gråd, valgte jeg altså at putte ham i vores seng – og så flyttede jeg ham over, da han var faldet i søvn. Så nu må vi lige se hvad vi gør; sammensovning er det der pt fungerer bedst, men det kunne bare være rart at han – i hvert fald indimellem- kunne komme ind og sove på sit værelse.

Har i sammensovning derhjemme? Eller har i oplevet noget lignende? Vi søger gode råd! Måske har i et fif som vi ikke har forsøgt os med.

En tanke om "Sammensovning"

  1. Marianne

    Hej Christina…

    Som mor til 3 børn i alderen 8-2 år kender jeg alt til urolig søvn.. vores børn har fået lov til at komme ind i løbet om natten.. og de aftener, hvor de havde svært ved at falde i søvn, har vi ligget på en madras ved siden af eller siddet ved åben dør så de kunne se os.. ☺ da de var små babyer sov de selvfølgelig ved siden af i enten tremmeseng eller en liftkasse.. vi oplevede dog de nemmere kunne falde til ro på egne værelser… Når de er syge er det en helt anden snak..

    Idag er det sådan at hvis børnene på 8 og 4 har behov for at sove i soveværelset så har de hver en foldemadras på gulvet og så er det kun den yngst på 2 der må komme op i sengen mellem mor og far om natten.. (typisk kun først på morgenen hun kommer)

    Synes I skal gøre det som I i fællesskab synes er bedst for Jeres barn. Sålænge alle parter for sovet om natten og det giver mening for Jer.

    Forresten synes jeg din blog er blevet rigtig fin.. ☺

    Kh Marianne

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *