Hæklet kødben (diy)

Mine forældre har fået den SØDESTE hund – og den skulle selvfølgelig forkæles med lidt. Egentlig er jeg jo igang med min pude og mangler kun lige et par rækker, men det her kunne altså ikke vente!

image

Jeg ville så gerne vise jer at Basse – som vuffer hedder – tog rigtig godt imod kødbenet. Men prøv du selv få en hvalp til at posere foran kameraet; det er en umulig opgave. Så bedre billeder af Basse må i få en anden gang.

Jeg kan se på besøg statistikken at i er ret pjattet med mine hækle indlæg. Jeg har lavet den her ud fra billeder fundet rundt på pinterest – så jeg undskylder på forhånd hvis det lyder lidt kludret eller hvis der er fejl. Men sig så endelig til!

image

Du skal bruge:
• Garn (jeg har brugt rester – men fra søstrene grene)
• Nål 3.5
• Fyld
• rasleboks

Sådan gør du:
• 1: lav 2 lm
• 2: lav 6 fm i den første lm (6)
• 3: lav 2 fm i hver m (12)
• 4: *5 fm – 2 i 1m*.. (14)
• 5: bryd garnet.

Lav endnu en som ovenstående.

• 6: Hækl de to stykker sammen ved at samle dem med en fm. Lav fm hele vejen rundt på begge stykker og slut med i fm sammen (28)
• 7+8: 1 fm i hver m (28)
• 9: *indtagning – 5 fm* (24)
• 10: *indtagning – 4 fm* (20)
• 11: *indtagning – 3 fm* (16)
• 12: 1 fm i hver m (16)

Disse skal der laves to af!

På den ene fortsætter man med at lave benet.
• 13-32 1 fm i hver m (men man kan jo selv vælge hvor lang den skal være).

Og så syer man de to stykker sammen. Voila – et styks kødben er færdig.

image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *